Sæsonoptakt: Bunden

Sæsonstarten nærmer sig. De fleste har en rimelig ide om, hvem det er som vi forventer vil vinde løb i starten af sæsonen, men hvem bliver taberne i år, eller bundproppen om du vil? Her er vores bud.

Rio Haryanto . Copyright Manor Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/3 2018 klokken 08:03

Sidste sæson, var det helt klart det økonomisk udfordrede hold Sauber, der satte standarden for hvor langsom en Formel 1 bil kan være, mens McLaren, med deres Honda udfordringer, ikke var langt foran.

I år har Sauber så fået en seriøs økonomisk indsprøjtning fra Ferrari, der er kommet med et Alfa Romeo sponsorat, der har udstyret dem med de nyeste Ferrari motorer og mere end 100 nye ansatte på fabrikken.

McLaren har skubbet deres japanske motorleverandør over til Toro Rosso, som så har måtte lade McLaren få deres franske hjerte. Det skulle gerne give dem den stabilitet som de manglede sidste år.

HAAS og Renault kæmpede tæt i 2017, om at undgå at være det tredje sidste hold, men i år ser det, hvis man ser på vintertestene, meget anderledes ud.

Oplagt vil det være, at Toro Rosso falder ned i bunden, efter de fik Honda ind som motorleverandør, men vintertesten har vist, at Honda virker overraskende stabile og rimelig hurtige sammen med det italienske Red Bull hold.

HAAS ser ud til, ud fra vintertestene, at være rykket gevaldigt frem, hvilket mange danskere håber på også vil holde stik, når vi om en uge starter sæsonen i Melbourne.

Williams kæmpede, sammen med Force India, om hvem der skulle slutte bedst af resten, efter de tre top hold. Det er der ingen af dem, der ser ud til at gentage i år.

Så hvem bliver bundholdene i 2018?

Fra sæsonstart, forudser vi, at vi vil se Alfa Romeo Sauber bagerst, en plads som vi dog forventer at de hurtig kommer væk fra, i takt med at de får udviklet deres bil med de nye Ferrari ressourcer.

Williams ser ud til at rykke gevaldigt ned. De to unge kørere bærer en stor del af skylden for det, men det ser heller ikke ud til, at deres udvikling er gået efter planen over vinteren.

Tredje hold, bliver en tæt kamp mellem Force India og McLaren.
McLaren har haft en del problemer med Renault motorerne gennem vintertesten, hvilket sætter dem i stor fare for at blive det tredje hold i bunden. Men vi tror på, at de får løst de største problemer, så de rykker lige over Force India fra sæsonstarten.

Force India viste virkelig dårlig form i vintertestene. En del uro omkring holdet, som ser ud til at stille med nyt navn i Melbourne, har helt sikkert påvirket udviklingen, samtidig med at de øvrige midterhold, lader til at have fundet en del tid i deres biler.

Summeret op, tror vi på at de tre bundhold i Melbourne bliver; Alfa Romeo Sauber, Williams og Force India.

Lad os så komme i gang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff: Lad være med at provokere Ferrari! Luna, en dansk kvinde i Formel 1 (2/3) »