Daniel Ricciardo fik sin debut for Red Bulls første team tilbage i 2014, hvor den smilende australier også formåede at hente tre sejre. I sidste sæson gik det dog knap så godt for Red Bull Racing. Her fik man et par podieplaceringer sidst på sæsonen, men mere kunne det ikke blive til. 2016 sæsonen er dog startet positivt for Red Bull, så positivt at Ricciardo mindes de "gamle dage".
Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool
Daniel Ricciardo sammenligner nemlig dette års RB12-racer, med sin første Red Bull-racer.
"Det ser ret lovende ud. Ind til videre har vi kørt tre løb og vi har vist stor styrke i alle tre løb. Den styrke vi har vist var ikke noget vi havde regnet med, ikke på det her tidspunkt af sæsonen i hvert fald. Men det faktum at vi har været godt med her i starten, bringer minderne tilbage til 2014 sæsonen," siger Ricciardo.
Daniil Kvyat sammen med Sebastian Vettel og Nico Rosberg
Copyright Red Bull Contentpool
Daniel Ricciardo har fået en meget konstant start på sæsonen, han er nemlig sluttet som nummer fire i sæsonens tre første løb. Helt så godt er det dog ikke gået for Daniil Kvyat i den anden Red Bull, som ikke kom til start i Australien og i Bahrain hentede han en syvendeplads. I Kina formåede Kvyat dog at hente en tredjeplads, så hvis han også kommer i gang kan Red Bull for alvor blive en farlig konkurrent til Mercedes og Ferrari.