BMF1 går i dybden: Kørermarkedet 2021

Alle snakker om, at der til 2021 skulle ske den helt store rokade blandt kørerne i F1. BMF1 giver dig hermed status over situationen på kørermarkedet.

Monacos Grand Prix 2019 . Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 14/1 2020 klokken 19:01

Alle omkring Formel 1 går med spænding over 2021-sæsonen. Et nyt regulativ skal rykke konstruktørmesterskabet tættere sammen, og det forventes, at posen med kørere skal rystes godt og grundigt igennem.

Derfor giver BMF1 dig et statusoverblik over hvad vi ved om kørermarkedet i 2021 indtil videre.

Red Bull:
Red Bull og Max Verstappen overraskede alle, da han og teamet præsenterede en ny aftale, som løber frem til slutningen af 2023.

Verstappen var ellers spået til at være en af nøglespillerne, da stort set alle teams på gridden var interesseret i ham.

Om det var den massive lønforhøjelse, eller viden om at teamet har noget oppe i ærmet, vides af gode grunde ikke.
Verstappen har også måtte indse, at det ikke vil gå med to førstekørere hos hhv. Ferrari og Mercedes. Derfor kan det også være smartest for ham at blive hvor han er.

Alexander Albon havde en hæderlig sæson i 2019, så det bliver spændende at følge hans udvikling i 2020-sæsonen. Indtil videre er han kun tildelt sædet for ét år. Så Albon skal levere for at beholde et af feltets hotteste sæder, ellers så er køen lang for at overtage det sæde.

Abu Dhabis Grand Prix 2019. Max Verstappens team efter løbetAbu Dhabis Grand Prix 2019. Max Verstappens team efter løbet
Copyright Red Bull Contentpool


Ferrari:
Charles Leclerc forlængede sin aftale Ferrari i starten af 2020-sæsonen, så han er tilknyttet den italienske bilgigant frem til slutningen af 2024. Leclerc største drøm har altid været at køre for den stejlende hingst, og Ferrari har været imponerede af monegaskerens flotte bedrifter de seneste sæsonener.

Så det virkede nærmest selvskrevet, at de to skulle lave en lang aftale sammen.

Sebastian Vettels kontrakt udløber efter 2020-sæsonen. Selvom Ferrari tidligere har udtalt, at Vettel må være hos Ferrari så længe han har lyst, så virker det ikke særlig sandsynligt efter de seneste sæsoner.

Vettel er en rigtig god racerkører, men det virker som om hans formkurve har været nedadgående de senere år. Utallige fejl og at miste besindelsen i pressede situationer gør, at han har bevæget sig væk fra tidligere tiders storhedstid.

Vettel får ca. fire gange så meget i løn som Leclerc, hvilket ikke giver mening, når Leclerc har formået at køre fra ham i kvalifikation- og løbsduellen.

Hamilton har kontraktudløb efter 2020-sæsonen, og er kraftigt spået til en plads hos den stejlende hingst. Englænderen er også ved at være en ældre herre i F1-sammenhæng, så det vil også give god mening at prøve af, hvis det skal nåes inden F1-pensionen.

Ferrari har de største budgetter, den hurtigste motor, og det mest attraktive sæde i sporten. Så derfor skal Hamilton spekulere i, om italienerne knækker koden, når tavlen bliver visket ren, og det nye regulativ træder i kraft i 2021.

Pitstop til Charles LeclercPitstop til Charles Leclerc
Copyright Ferrari Media


Williams:
Mercedes-juniorkører George Russell satte sin teamkammerat seriøst på plads i 2019-sæsonen. Englænderen vandt endda samtlige kvalifikationsdueller i 2019.

Russell er på nuværende tidspunkt godt igang med en kontrakt hos Williams, der løber frem til slutningen af 2021. Derfor er han ikke umiddelbart forventet at tage Mercedes-sædet i 2021, men vil selvfølgelig være til rådighed, hvis der bliver brug for det.

Mercedes udtaler da også, at de forventer at sætte englænderen bag rattet i fremtiden.

Nicholas Latifi skal køre sin første sæson i Formel 1. Derfor har han kun skrevet kontrakt med teamet i 2020-sæsonen. Latifi kommer fra en meget velhavende familie, hvilket har stor gavn i det økonomisk ramte team.

Teamets enorme problemer med raceren gør, at de tidligere verdensmestre har fungeret som absolut bundprop de senere år. Jo lavere nede et team er i konstruktørmesterskabet, jo færre præmiepenge får de tildelt.

Derfor er teamet afhængige af indtægter fra kørernes sponsorer. Derfor forventes det ikke, at teamet vil gå efter nogle af de bedste kørere med høje lønninger.

Russell i CanadaRussell i Canada
Copyright Williams F1 Team


Renault:
Esteban Ocon er oprindelig Mercedes-juniorkører, og han er flere gange blevet spået at rykke op i stjernebilen. Mercedes er dog så glade for sin kørersammensætning, at Ocon nu bliver klargjort hos Renault i stedet for.

Ocon har kontrakt med det franske team til slutningen af 2021, og det forventes ikke, at han forlader det før tid for at rykke tilbage til Mercedes. Dog forventes det stærkt, at han kører hos Mercedes i 2022.

Daniel Ricciardo overraskede alle, da han skiftede podieplaceringer ud med intense dueller i midterfeltet. Ricciardo fik en seriøs lønstigning med i skiftet. Ricciardo udtalte også til BMF1, at Red Bull ikke har vundet VM alligevel, så han har ikke tabt noget med sit skifte.

Tværtimod mener han, at det har været en lærerig og gavnlig oplevelse, som kan hjælpe ham videre i fremtiden.

Selv om Renault har to af feltets bedste kørere, så har de stadigvæk en ambition om at have en af sine egne juniorkørere i sædet i 2021.

Det er endnu uvist hvem det skal være, men en potentiel kandidat er danske Christian Lundgaard, som er en del af Renaults kørerakademi.

Gnister efter Hülkenbergs racerGnister efter Hülkenbergs racer
Copyright Bil Magasinet BMF1


Mercedes:
Mercedes har vundet kører- og konstruktørmesterskabet hver eneste år siden 2014-sæsonen, og derfor er der ikke tvivl om, at tyskerne kan vælge nærmest samtlige kørere i feltet.

Lewis Hamiltons kontrakt udløber efter 2020-sæsonen, så derfor bliver det spændende om han vælger at fortsætte. Selv ser han teamet som en familie, men racerkørere vil altid køre i den hurtigste bil. Derfor overvejer englænderen for tiden, hvad der skal ske i fremtiden.

Valtteri Bottas har været hos teamet siden 2017, og virker efterhånden træt af etårige kontrakter. Der er ikke nogen tvivl om, at han gerne vil blive hos teamet. Men da teamet har to kæmpe talenter på ventelisten, så ser det svært ud for Bottas i fremtiden. Det er forventet, at han fortsætter i 2021, men herefter vil Mercedes-juniorerne højest sandsynligt tage over.

USAs Grand Prix 2019. Lewis Hamilton tager sit sjette VMUSAs Grand Prix 2019. Lewis Hamilton tager sit sjette VM
Copyright Mercedes AMG


Haas:
I 2018 havde Haas-teamet midterfeltets hotteste sæder, men i 2019 fik VF19-raceren de fleste til at løbe skrigende bort.

Haas-teamet er der for at køre race, og ikke så meget andet pjat. Gene Haas vil promovere sin virksomhed, og ved hvad han vil have. For Gene er det vigtigere at få den kører han vil have, frem for en stor pose sponsormillioner fra køreren.

Det kunne man se, da Gene sagde nej til Esteban Gutierrez’ 100 mio. kr. for sædet, og i stedet skrev under med Kevin Magnussen.
Kevin Magnussen har kontrakt med teamet i 2020. Derudover har danskeren en option på 2021-sæsonen.
Teamet har dog udtalt, at de er villige til at slippe Magnussen, hvis de stores teams byder sig til.

Romain Grosjean lignede i lang tid en mand der var færdig i Formel 1, men fik på mirakuløs vis kontrakt med teamet for 2020. Grosjean er en af feltets hurtigste kørere over en enkelt omgang, men problemer med at holde hovedet koldt, resulterer i dårlige beslutning og overarbejde på reservedelslageret.

Mexicos Grand Prix 2019. Kevin MagnussenMexicos Grand Prix 2019. Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


Racing Point:
Sergio Perez har erkendt, at sandsynligheden for at fortsætte karrieren hos et topteam er meget lille efterhånden. Derfor valgte mexicaneren at sikre fremtiden den sikre vej, ved at lave en ny treårig aftale med teamet.

Racing Point er ejet af Lawrence Stroll, og er købt pga. kærlighed til sporten, men også for at sikre et sæde til Stroll jr. Derfor er der ikke nogen umiddelbar forventning om, at Lance skal være bange for at miste sit sæde.

Teamchef Otmar Szafnauer udtalte også, at teamet har brug for Perez’ erfaring til at drive teamet fremad, og til at hjælpe unge Lance Stroll på rette vej.

Lance StrollLance Stroll
Copyright BMF1


AlphaTauri (Toro Rosso):
Daniil Kvyat kom tilbage til F1 med stil i 2019-sæsonen, hvilket sikrede ham endnu en sæson for det italienske team i 2020. Hvis russeren fortsætter med disse præstationer, så burde teamet ikke have nogen grund til ikke at ville fortsætte med ham i 2021-sæsonen også.

Værre står det til med Pierre Gasly.

En mildest talt forfærdelig start på 2019, endte med en okay slutning. Det sikrede ham endnu et år hos teamet i 2020.
Gasly har allerede været hos moderteamet, uden at vise det store. Derfor er det også forventet, at Red Bull vil give sædet til den opkommende Red Bull-junior Jüri Vips i 2021-sæsonen.

Kvyat i pitlaneKvyat i pitlane
Copyright Bil Magasinet BMF1


Alfa Romeo:
Kimi Räikkönen elsker motorsport, og derfor valgte han også at skrive en toårig aftale med Alfa Romeo, selvom han mistede sit Ferrari-sæde i 2019. Räikkönens nuværende kontrakt udløber i slutningen af 2020.

Räikkönen er en af sportens mest populære kørere, så derfor vakte det også stor begejstring hos teamet, da han annoncerede sit skifte. Det gjorde også teamet til et spændende sted for potentielle kandidater.

Teamet vil helt sikkert gerne fortsætte med finnen i 2021, så det hele burde afhænge af, om Räikkönen stadigvæk vil blive i sporten.

Antonio Giovinazzi fik en hård start på sin Formel 1-karriere, men ligesom Giovinazzis GP2-sæson i 2016, så virkede det til, at italieneren lige skulle op i omdrejninger.

Giovinazzi havde en stærk afslutning på 2019-sæsonen, hvor han ofte slog Räikkönen i kvalifikation og løb. Det sikrede italieneren endnu en vigtig sæson hos det sweiziske team i 2020-sæsonen.

Ferrari har krav på det ene sæde i Alfa Romeo-teamet, hvilket også er derfor, det giver god mening, at sædet går til Ferrari-junioren, Giovinazzi.

Dog skal Giovinazzi kigge sig godt over skulderen, da der er endnu en Ferrari-junior der ånder ham lige i nakken.

Mick Schumacher - søn af Michael Schumacher - kører for tiden i F1-rugeklassen F2. Der er stor interesse i at få Schumacher jr. i et Alfa Romeo sæde. Derfor er der ekstra pres på Giovinazzis sæde til 2021-sæsonen.

Schumachers præstation i 2019’s F2-sæson, var ikke nok til at sikre ham pladsen i Formel 1. Derfor valgte Ferrari at give ham minimum et år mere at udvikle sig i.

Antonio Giovinazzi i garagenAntonio Giovinazzi i garagen
Copyright Bil Magasinet BMF1


McLaren:
McLaren-teamet virker til at være forvandlet, og der er helt sikkert nogle kørere der gerne vil have foden indenfor i det Woking-baserede team i 2021-sæsonen.

Den nye teamchef Andreas Seidl, virker til at have vendt skuden, og teamet er atter på rette vej mod toppen igen.

God stemning, ‘Bromance’, og flotte resultater sikrede, at både Carlos Sainz jr. og Lando Norris fik forlænget deres kontrakter til 2020-sæsonen.

Hvis de flotte resultater fortsætter, skifter McLaren nok heller ikke en af de to kørere ud .

Eneste problem for de to McLaren-kørere i 2021 kan være, at både Ricciardo, Vettel, og potentielt også Bottas står uden sæde. Alle disse tre kørere vil være vigtige for teamet at få i ét - eller begge - sæder, for at drive teamet videre mod toppen, og styrke McLarens-brand.

Sainz med 100-løbs jubilæumshjelmSainz med 100-løbs jubilæumshjelm
Copyright McLaren Racing

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Faresignaler: Bliver F1 langsommere end F2? Renault har sat dato for præsentation »