Disse kørere er pressede i 2021 - Del 2/2

Sæsonen begynder først til marts, men særligt disse kørere vurderer BMF1, at der hviler et vis pres på.

Sakhirs Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 14/1 2021 klokken 13:01

Kørermarkedet er næsten altid spændende. BMF1 har kigget nærmere på, hvilke kørere, der skal levere i den kommende sæson for at fortsætte i Formel 1 efter 2021.

Esteban Ocon. Spaniens GP 2020.Esteban Ocon. Spaniens GP 2020.
Copyright Renault F1


Esteban Ocon:

Ocon anser man som et stort talent, men Daniel Ricciardo skadede Ocons omdømme i 2020, hvor han var markant bedre end den unge franskmand.

Fernando Alonso kører næsten lige meget hvad også i 2022, da han underskrev en to-årig kontrakt, og der skal meget til før, at Alpine, det nye navn for Renault F1, vil stoppe samarbejdet med den garvede spanier. Derfor er det Ocon, pilen peger på.

Med en kontrakt, der udløber efter 2021-sæsonen, kan franskmanden godt begynde at svede over fremtidsudsigterne.

Hans landsmand, Pierre Gasly, kan erstatte ham, hvis Ocon ikke leverer bedre i 2021. Udover det kan Christian Lundgaard lægge pres på franskmanden, hvis det lykkedes danskeren at kæmpe med om Formel 2-mesterskabet.

TsunodaTsunoda
Copyright Red Bull


Yuki Tsounda:

Man skulle måske ikke umiddelbart tro, at den unge japaner er under pres i 2021, men man ved aldrig med Red Bull.

Hvis han er for langt væk fra Pierre Gasly, vil Red Bull ikke vurdere, at han er god nok, og det kan åbne døren for en anden Red Bull-junior, Juri Vips, som også kører Formel 2 i 2021.

Ellers er der også Alexander Albon, som kan vende tilbage til Alpha Tauri efter et år ude af Formel 1. Lidt på samme måde som Kvyat gjorde det tilbage i 2018.

Steiermarks Grand Prix 2020. Våd kvalifikation hos Williams. Nicholas LatifiSteiermarks Grand Prix 2020. Våd kvalifikation hos Williams. Nicholas Latifi
Copyright Williams F1


Nicholas Latifi:

Det var aldrig forventet, at Latifi skulle udfordre Russell i hans første sæson, og det gjorde han heller ikke.

Men han skal komme tættere på sin talentfulde holdkammerat, ellers kan det være, at han mister sit sæde hos Williams efter 2021-sæsonen.

Canadieren kan ikke prale med, at han har samlet en perlerække af imponerende resultater i junior-kategorierne. Latifi er udelukkende betalingskører - og med Williams’ tættere samarbejde med Mercedes i 2021, og nye ejere, kan det indebære et farvel til den unge canadier efter 2021.

Hvem der så skal erstatte Latifi er lidt mere tricky. Nogle frække bud kunne være Albon, Kvyat, Magnussen og sågar Hulkenberg. De to første kørere ville ikke tøve med at sige ja.

Både Jack Aitken og Dan Ticktum kunne også være en mulighed for det hæderkronede hold, da de begge er en del Williams’-kørerprogram.

Aitken var tæt på at slå Latifi, da de kørte sammen på den korte version af Bahrain-banen.

Ticktum er en kontroversiel karakter, men han besidder det største talent af de tre racerkørere, og hvis han imponerer i Formel 2 i 2021 er det ikke umuligt, at han kan køre for Williams i 2022.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alpine F1 præsenterer type A521 Leclerc testet positiv for corona »