Ferrari snupper Vergne

Ferrari har, udover at have hentet Esteban Gutierrez til holdet, også hentet den tidligere Toro Rosso-kører Jean-Eric Vergne til Maranello. Franskmandens primære opgave bliver simulatorarbejde. Pedro de la Rosa har samtidig forladt Ferrari.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/12 2014 klokken 07:12

Jean-Eric Vergne er kommet i stald hos Ferrari, hvor han primært skal bruges til simulatorarbejde sammen med Marc Gene og David Rigon.

Ferrari teamchef Maurizio Arrivabene bød fredag Jean-Eric Vergne velkommen til den rolle, som Pedro de la Rosa har valgt at forlade.

”På vegne af hele holdet siger jeg velkommen til Jean-Eric, som jeg er sikker på bliver en vigtig tilføjelse til vores udviklingsarbejde i simulatoren.”

Pedro de la Rosa rygtes til McLaren, som han tidligere har været en del af.