2012 bilen overpræsterede

Med to kørere på henholdsvis 9. og 12. pladsen i den samlede mesterskabsstilling er McLaren langt fra det tophold, som vi normalt kender det. Men hvordan kan det være? Det svarer Martin Whitmarsh nu på.

Martin Whitmarsh . Copyright McLaren Media

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 9/8 2013 klokken 13:08

Det er ingen hemmelighed, at Mclaren langt fra har performet på det niveau, som man med rette må forvente af et så legendarisk Formel 1 hold. Det har absolut ikke været deres sæson i år, og nu afslører Martin Whitmarsh, hvorfor det britiske hold ikke har leveret de forventede resultater i denne sæson.

Ifølge McLaren-bossen skyldes holdets problemer, at 2012 bilen overpræsterede imod slutningen af sæsonen, og efter vindtunneltestene fik de konstrueret en 2013 bil, som i stedet for at overpræstere underpræsterede:

”Ved slutningen af sidste år overperformede nogle af de nye tiltag. Vi leverede faktisk for meget på banen.

”Det var en anden ting, der forårsagede dette: Vi ser altid på sammenhængen mellem fuldskala vindtunnel og CFD, og der er altid en forskydning mellem dem, og det arbejder vi på.