Pic får straf – Schumi reprimande

Charles Pic bliver årets første kører, der modtager en 10-placeringers straf for at tage en niende motor i brug. Michael Schumacher får reprimande for at have spærret for begge HRT-kørere i løbet af fredagens to træninger.

Charles Pic . Copyright Marussia F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/10 2012 klokken 07:10

Marussia og Charles Pic bliver det første hold i Formel 1, der får en straf for at overskride motorreglen om de otte allokerede motorer, som alle kørere har til rådighed.

Med yderligere fire løb tilbage i kalenderen efter Korea, så bliver det nok hverken den sidste motor eller den sidste straf Charles Pic modtager.

Charles Pic er den første kører, der har taget en niende motor i brug.
Copyright Marussia F1


Michael Schumacher blev fredag aften lokal tid tildelt en reprimande for at have hindret begge HRT-kørere under de to træninger. Det er ikke første gang Schumi miodtager en reprimande. Det oplevede han også tilbage i maj.