Koreas GP: Vejret

Sidste år var der regnvej på plakaten til Koreas Grand Prix. I år lader det dog til, at regnguderne holder sig væk fra Yeongam.

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 9/10 2012 klokken 17:10

Når Formel 1-karavanen rykker til det næste af de asiatiske Grand Prix'er, så bliver det til høj sol og et par og tyve grader.

Her er vejrudsigten for Koreas Grand Prix:

Fredag
Vi lægger stærkt ud med sol fra en skyfri himmel og temperaturer på behagelige 22 grader.

Lørdag
Om lørdagen kan der godt snige sig lidt flere skyer ind i billeder, men ellers bliver det forholdsvist solrigt og 23 grader.

Søndag
Sol, sol og lidt mere sol, og temperaturer på 23 grader.