Williams klar med 5-årskontrakt

For uger tilbage så det sort ud for Nico Hülkenberg. Meget tydede på, at han ville miste sit sæde til en betalingskører i 2011. Nu ser det ud til, at han i stedet kommer til at køre ved siden af en betalingskører. Williams klar med femårig kontrakt.

Nico Hulkenberg . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/11 2010 klokken 13:11

Ifølge den tyske sportsavis ’Sport Bild’ skulle Williams-teamet have givet Nico Hülkenberg, hvis manager er Willi Weber, et kontraktudspil, der gælder perioden fra 2011 til 2015. Der er endda indbygget en klausul i udspillet, så Nico kan slippe ud af kontrakten.

Ifølge avisen kan et andet hold fritkøbe tyskeren fra sin kontrakt, men det vil koste dem €15 mio.

Der er sket meget siden McLaren købte Kimi Räikkönen ud af sin Sauber-kontrakt efter 2001-sæsonen.

RELATEREDE NYHEDER