Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/5 2025 klokken 14:05
Otmar Szafnauer har bevæget sig ud af skyggen igen, efter han i længere tid har været meget tavs.
Men med nyt Formel 1-projekt har han været i medierne, hvor der også har været tale om andre ting, der berører ham.
En af de helt store ting har været Flavio Briatores indtræden som chef for Alpine, efter at man skilte sig af med Oliver Oakes, der trods succes, røg ud af holdet for kort tid siden uden nærmere forklaring.
Nu er det udskiftningen af Doohan, der efter kun 5 løb blev sendt ud, mens Briatores egen yngling, Franco Colapinto, blev sat i sædet.
Briatore satte tre krav til Colapinto, inden han indtog Imola. Blandt andet, at han ikke skulle smadre bilen.
Ingen af de tre krav blev overholdt, men ifølge Szafnauer kan man ikke bebrejde Colapinto, som han mener var sat under enormt pres af Briatore.
"Det er ikke måden at få det bedste ud af folk på," kom det fra Szafnauer.
"Han er en ung mand, der kæmper hårdt for at sikre sig et sæde i Formel 1, så han har allerede lagt stort pres på sig selv. Så nytter det ikke, at Briatore også begynder på det," sluttede han.
Flavio Briatore er af den gamle skole, hvilket betyder at han mener, at hårdt pres giver de bedste resultater. Noget Szafnauer er så uenig i, som man kan være.
Briatore er midlertidigt indsat som holdchef for Alpine, indtil de finder en mere permanent afløser for Oakes.