Formel 2: Sejr til Lundgaard

I en regnfuld weekend på Red Bull Ring stod Christian Lundgaard søndag formiddag på sejrsskamlen efter en stærk indsats i Race 2 i Formel 2-klassen.

Christian Lundgaard efter sejren i Steiermarks GP. Østrig 2020. . Copyright Getty Images

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/7 2020 klokken 12:07

I lørdagens silende våde Race 1 opnåede Christian Lundgaard en sjetteplads efter i lang tid at have arbejdet sig op på, hvad der lignede en mulig podieplacering, indtil han lavede en sjælden bremsefejl på den ekstremt våde bane og derfor måtte se sig selv slutte på P6. Trods slutresultatet en godkendt indsats i lørdagens løb.

Lundgaard startede søndagens Race 2 i tredje startrække, men efter få omgange var danskeren helt oppe i hækvingen på den førende Dan Ticktum, som han passerede i en flot dyk i Sving 2, hvorefter Art Grand Prix-køreren ikke så sig tilbage.

Da der blev svinget med det ternede flag på 28. omgang, kørte Lundgaard over mållinjen som en sikker vinder af Steiermarks Grand Prix for Formel 2.

2 sekunder efter kom Ticktum i mål fulgt af teamkammeraten Mark Armstrong, der kom ind hele 10,2 sekund efter den danske vinder.

Christian Lundgaard efter sejren i Steiermarks GP. Østrig 2020.Christian Lundgaard efter sejren i Steiermarks GP. Østrig 2020.
Copyright Getty Images


Det var en glad Christian Lundgaard, der mødte pressen efter sejren.

"Alt fungerede bare. Bilen var ekstremt god i dag og særligt var vi stærke under nedbremsningerne," lød det fra danskeren.

"Så da jeg satte overhalingen ind, tror jeg Dan (på Ticktum, red.) blev lidt overrasket over, hvor sent jeg kunne bremse, men nogle gange må man tage lidt ekstra risiko."

"Derefter var det bare at bygge et forspring og så passe på dækkene, da det var nyt for mig at køre på de her dæk over en løbsdistance, så jeg vidste ikke hvor længe de kunne holde."

"Men alt gik perfekt og jeg er super glad for at få den første sejr og for at have fået point i de fire første løb," lød det fra en glad Art Grand Prix-kører.

Resultatet bringer Lundgaard op på P3 i F2-mestersstillingen, der blandt de tre første ser således ud:

1. Robert Swartzmann, Prema Rasing: 48
2. Callum Illiot, Uni Virtuos: 37
3. Christian Lundgaard, Art Grand Prix: 26

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiermarks GP - Kvalifikationen live: Hamilton på Steiermarks GP: Løbet LIVE. Hamilton vinder. »