Blokering for Force India salg

Force India er i store problemer, hvilket har sat dem under administration. Stroll dynastiet ønsker at købe det, men det har flere hold gjort svært for dem, heriblandt McLaren og Williams.

Englands Grand Prix 2018 . Copyright Force Inda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/8 2018 klokken 09:08

Force India er sat under administration, eller sagt på dansk, under konkurs.

Det er blevet udløst af holdets ene kører, Sergio Perez, der følte sig nødsaget til at tage trækket, for at give de 400 ansatte på fabrikken, en chance for at beholde deres job.

Ifølge Perez, ville der være andre der ville komme ind og gøre det samme, men med langt værre hensigter, der helt sikkert ville lukke holdet.

Stroll dynastiet, skulle have lavet en aftale om at købe hovedparten af holdet, hvilket så burde være deres redning, samtidig med at de vil få den unge Lance Stroll i den ene bil.

Men nu har Renault, McLaren og Williams sat en kæp i hjulet.

For at holdet kan skifte ejer og navn, skal alle hold være enige om, at holdet kan fortsætte som et etableret hold, frem for at starte som et helt nyt.

De vil de tre hold ikke være med til, hvilket betyder at de vil blive betragtet som et nyt hold, som vi senest har set det med HAAS.

Et nyt hold, vil ikke modtage TV penge, hvilket for Force India betyder et tab på over 100 millioner kroner det første år, og vil først kunne modtage TV penge i deres 3 år.

Det er mange penge, som de nye ejere vil gå glip af, blot fordi de tre hold ikke vil sige ja til, at de bare fortsætter som det hold de er.

En af de første til at sige, at de gerne må fortsætte, var i øvrigt Gene Haas.

Mens McLaren og Williams lige nu kæmper om bundplaceringerne, hvilket betyder at de vil dele de TV penge der skulle tilfalde Force India, skulle de ryge ud, er det svært at se motivationen for Renault, der faktisk fik lov til at komme ind på Lotus' plads, da de kom tilbage.

Mens der var rygter fremme om, at Force India ville skifte ejer og navn, her i løbet af sommerferien, har denne nye udvikling sat noget af en bremse for redningen af det lyserøde hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sommertestdag 1: Ferrari hurtigst Sommertestdag 2. Mercedes toppede »