Williams lader sig ikke friste

Force India truer Williamses position som feltets fjerde bedste hold, men briterne vil fortsat ikke udvikle mere på 2016 raceren.

Valtteri Bottas. . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 7/9 2016 klokken 23:09

Vi er over halvvejs gennem sæsonen, hvilket betyder at nogle teams allerede er begyndt at udvikle på deres 2017 racer og dermed har droppet at gøre deres 2016 racer bedre. Et af de teams er Williams, som lige pt. befinder sig i en hård kamp med Force India, om den vigtige fjerdeplads i konstruktørmesterskabet. I Formel 1, betyder de enkelte placeringer i konstruktørmesterskabet, at man får flere penge, så man skulle tro at Williams ville gøre alt for at slå Force India, men sådan er det ikke.

Felipe Massa.
Copyright Williams F1


Det kunne ellers godt være fristene for det hæderkronede britiske team, at udvikle lidt mere på deres 2016 racer, men Williams-teamet lader sig ikke friste så nemt.

"Vi holder os til den plan vi lagde tidligere på året. Jeg tror at de fleste teams gør det vi gør lige pt. med at fokusere på 2017, så vi skal sådan set bare gøre det vi gør også samtidig sørge for, at vi levere det optimale på banen. Gutterne kigger altid på, hvilken bane vi skal ud på og om den passer bedst til os eller Force India, fordi nogen passer bedre til dem, mens andre passer bedre til os. Vi køre dog med samme motor, så jeg tror faktisk at det vil ende med en hård kamp på de fleste af banerne," lyder det fra Claire Williams.

Claire Williams
Copyright Williams F1


Williams har længe ligget nummer fire, men Force India var oppe at snuse til fjerdepladsen efter de gode resultater på Spa, for et par uger siden. På Monza var det dog Williams som gjorde det bedst, hvilket betyder at de endnu engang ligger nummer fire. Der er dog ikke mange point mellem dem, fordi det britiske team har 111 point, mens Force India har 108 point. Det er en meget lille forskel generelt, men den er ekstrem lille, når man tænker på, at der fortsat mangler syv løb. Derfor er der vist kun en ting at sige og det er, må det bedste hold vinde fjerdepladsen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 7 milliarder til Ecclestone Officielt: Formel 1 solgt til amerikanerne »