Kevin Magnussens Formel 1-karriere hos Haas lakker mod enden, og meget af det skyldes, at danskeren ikke har nok penge med fra baglandet af, som desværre betyder, at den 28-årige racerkører må vinke farvel til Haas-sædet.
Men holdchefen vurderer alligevel, at Magnussen er god nok til at fortsætte i motorsportens kongeklasse.
“Selvfølgelig er han god nok. Det er bare svært at finde et sæde, men han har vist over de sidste fire år med os, og før det, at han har talentet. Han skal bare finde et sæde, et sted, “ lyder det fra Haas-bossen ifølge
Formula1.com
“Han er blevet mere moden. Jeg er meget rosende overfor ham. De første to år, havde han stadig symptomer, efter at blive fyret to gange fra et hold. Han var altid på grænsen, men han er blevet mere rolig, og mere moden, det kommer også med alderen, at du bliver mere moden. Men som racerkører er han meget mere rolig, og hvis der er noget galt taber han ikke balancen, " udtalte Steiner.
Alexander Albon er under et stort pres hos Red Bull, hvorfor der er mange rygter om, at han snart er fortid hos Red Bull.
Nico Hulkenberg og Sergio Perez er favoritterne til det sæde. Danskerens navn bliver desværre ikke nævnt i den sammenhæng.
Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet skal et smut til Imola i weekenden for første gang siden 2006.