Qatars GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er taget til Qatar for at køre sæsonens 18. løbsweekend på kalenderen. Her er resultaterne fra den 1. frie træning.

Fernando Alonso jagtes af Charles Leclerc og Sergio Perez. Qatar 2021 . Copyright Alpine F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 6/10 2023 klokken 17:10

Formel 1 er en tur i Mellemøsten. Her venter der en varm og sandfyldt weekend på banen i Qatar.

Banen har fået den helt store overhaling, hvor der bl.a. er lagt ny asfalt på den 5,419 km lange racerbane.

Banen har 16 sving, og det er lange hurtige sving. Så det er ikke ligefrem livretten for Haas-raceren.

Kevin Magnussen havde fødselsdag torsdag, så det fejrer moder jord med godt vejr i dag og masser af varme til de i forvejen hårdt prøvede kørere.

35 grader er det i luften, mens asfalten er hele 41 grader.

Dækkene til weekenden er de hårde C1-dæk, medium C2 og bløde C3. Samtidig er det en sprint-weekend, så kørerne har kun den ene træning, før det går løs med feature løbets kvalifikation senere i dag.

Sand har været et stort issue gennem hele træningen, hvilket ikke er overraskende, når racerbanen ligger lidt ude i ørkenen. Det fik dog også en kæk Carlos Sainz jr. til at sige over radioen, at hans far, af samme navn, ville være hurtig under disse forhold.
Det er selvfølgelig med henvisning til faderens resultater i Rally og Dakar.

Vinder er også et stort problem, først og fremmest fordi sandet bliver blæst ud på banen, og også fordi F1-bilerne er meget vindfølsomme.

Hard-dækket var yderst populært den første halvdel af træningen, og faktisk blev de fleste af de hurtige tider sat på de hårde dæk.

Det blev dog mere populært med medium og soft, som træningen gik fremad, og mørket faldt på. Banen køres jo under kunstigt lys i slutningen af træningen og de sene sessioner.

Det er meget forskellige, hvilke dæk de forskellige kørere har benyttet, så det er svært at give et klart billede af rækkefølgen på performance.

Verstappen er ihvertfald stærkt den her session, med de to Ferrari-drenge åndende lige i nakken 3-4 tiendedele efter.

Alonso ville også lege med i den sjove ende og viste stærke takter i sin Aston Martin-racer. Imponerende nok var han på medium-dæk.

Mindre tilfreds var Perez nok, der måtte nøjes med femtepladsen. Tsunoda blev syver med en overraskelse i nakken i form af Hülkenberg.

Russell er otter med Hamilton helt nede på 13. pladsen. Det kan ikke være tilfredsstillende for de to stjernekørere.

McLaren lå længe og var med oppe i toppen af sessionen, men sluttede nede om P9 og P10. Det kan dog forklares med, at de var på hard-dækket.

Du kan se hele stillingen i tabellen nedenfor.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:27.428 + 0.000 26
2. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:27.762 + 0.334 27
3. Charles Leclerc Ferrari
S
1:27.909 + 0.481 27
4. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
M
1:27.919 + 0.491 28
5. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:28.016 + 0.588 24
6. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:28.027 + 0.599 28
7. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
S
1:28.171 + 0.743 22
8. George Russell Mercedes AMG
M
1:28.336 + 0.908 28
9. Oscar Piastri McLaren
H
1:28.380 + 0.952 20
10. Lando Norris McLaren
H
1:28.441 + 1.013 24
11. Logan Sargeant Williams
S
1:28.550 + 1.122 25
12. Alexander Albon Williams
S
1:28.590 + 1.162 26
13. Lewis Hamilton Mercedes AMG
M
1:28.679 + 1.251 26
14. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
M
1:28.690 + 1.262 28
15. Esteban Ocon Alpine F1
M
1:28.732 + 1.304 25
16. Pierre Gasly Alpine F1
M
1:28.821 + 1.393 23
19. Liam Lawson Scuderia AlphaTauri
S
1:29.238 + 1.810 29
20. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:29.502 + 2.074 26
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Optakt til Qatars Grand Prix Dækpanik hos Pirelli og FIA »