Østrigs GP: Sejr til Verstappen

I de østrigske alper tog Max Verstappen endnu en sejr, hvilket var den femte i træk i denne sæson.

Max Verstappen og hollandske fans. Østrigs Gp 2023 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/7 2023 klokken 19:07

Østrigs Grand Prix vil sandsynligvis gå over i F1-historien som løbet med flest overhalinger og 5-sekunders tidsstraffe for brud på de såkaldte "track limits", overskridelse af de hvide linjer i visse af banens sving.

Selv om Red Bull (læs: Max Verstappen) var i en liga for sig, viste Ferrari god fart og dermed et solidt fremskridt i sammenligning med tidligere, da Charles Leclerc tog andenpladsen. Dog kunne Verstappen tillade sig et ekstra pitstop mod slutningen hvormed han kunne sætte eftermiddagens hurtigste omgang.

Imens kæmpede Sergio Perez, i den anden Red Bull, sig op fra en startposition på P15 til søndagens sidste podieplads. En godkendt indsats fra mexicaneren efter en middelmådig kvalifikation.

Max Verstappen foran Charles Leclerc. Østrigs GP 2023Max Verstappen foran Charles Leclerc. Østrigs GP 2023
Copyright Red Bull Contentpool


Carlos Sainz sluttede på fjerdepladsen (fik også 5-sekunders straf) efter at have set temmelig hurtig ud bag sin teamkammerat i den anden Ferrari i løbets tidlige stadier, mens Lando Norris udnyttede McLarens opgraderingspakke til fulde ved at stemple ind med teamets første top-fem-resultat i sæsonen.

Derimod så det ikke ud som om Red Bull Ring passede godt til Aston Martin, hvor Fernando Alonso sluttede på P6 og Lance Stroll på P10 og dermed i pointene.

Hos Williams var man igen vidne til en overbevisende indsats fra Alex Albon (P11), som igen satte sin teamkammerat, rookien Logan Sargeant, til vægs - om end det denne gang kun var to pladser bedre.

Pierre Gasly foran Sergio Perez. Østrigs GP 2023Pierre Gasly foran Sergio Perez. Østrigs GP 2023
Copyright Alpine F1


Hos Haas udgik Nico Hülkenberg på 59. omgang med motorfejl og røg fra samme, mens Kevin Magnussen leverede en held del indhold til underholdningen med spektakulære overhalinger og efterfølgende forsvar i en ellers hurtig Haas-racer, som desværre på glubsk facon stadig æder sine dæk på rekordtid.

Indtil Haas' åbenlyse problem er løst, vil teamet konstant slutte i den nedre halvdel af feltet. Magnussen kunne derfor reelt intet stille op og lukkede og slukkede derfor løbet som sidste mand.

Alt i alt et begivenhedsrigt løb med en forudsigelig men suveræn vinder, der trods et pitstop på en af de sidste omgange, og dermed ét mere end nærmeste konkurrent fra Ferrari, sluttede fem sekunder hurtigere.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1T25:33.607 2 26
2. 2. Charles Leclerc Ferrari
P
1T25:38.762 2 18
3. 15. Sergio Perez Red Bull Racing
P
1T25:50.795 2 15
4. 4. Lando Norris McLaren
P
1T25:59.934 2 12
5. 7. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
P
1T26:03.924 2 10
6. 3. Carlos Sainz Jr. Ferrari
P
1T26:04.984 2 8
7. 11. George Russell Mercedes AMG
P
1T26:22.010 2 6
8. 5. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1T26:22.803 2 4
9. 6. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
P
1T26:32.650 2 2
10. 9. Pierre Gasly Alpine F1
P
1T26:41.274 2 1
11. 10. Alexander Albon Williams
P
1T26:53.374 2 0
13. 18. Logan Sargeant Williams
P
70 omg. 2 0
14. 12. Esteban Ocon Alpine F1
P
70 omg. 2 0
16. 13. Oscar Piastri McLaren
P
70 omg. 2 0
17. 20. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
P
70 omg. 2 0
18. 19. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
70 omg. 2 0
19. 16. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
70 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. 8. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
P
12 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 2026-reglementet i problemer Straffe uddelt efter det ternede flag faldt i Østr »