Nyt hold til F1

I forbindelse med at man ryster regelposen i 2021, er der også åbnet op for nye deltagere. Panthera Team Asia F1 er godt igang med forberedelserne.

Renault billeder fra Enstone . Copyright Renault F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 24/8 2019 klokken 11:08

I 2021 vil der ikke blot være nye regler for F1, men muligvis også et helt nyt hold på banen.

Panthera Team Asia F1 er ifølge Racefans.net ved at bygge faciliteter nær Silverstone og har allerede ansat folk med erfaring indenfor området.

Manden bag holdet hedder Benjamin Durand, og han har tidligere arbejdet med SMP racing holdet i WEC. Også Tim Milne, der tidligere har arbejdet hos Renault, Toyota, Caterham og Manor F1, meldes ombord.

Manor racer hos Gordon Brothers. Raceren er blevet kørt af Pascal Wehrlein som i år kører for SauberManor racer hos Gordon Brothers. Raceren er tidligere blevet kørt af Pascal Wehrlein
Copyright Gordon Brothers


Ideen er at følge den samme forretnings-model som HAAS, hvilket betyder at de får leveret så meget som muligt fra et andet hold. Det vides dog ikke hvem det hold kunne være.

Hvor langt de er kommet i ansøgningsprocessen vides kun af holdet selv og FIA, men det papirmæssige skulle gerne være på plads til oktober.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bottas bliver hos Mercedes Kubica på vej ud af F1 »