Miamis GP: 2. frie træning

Efter at Mercedes, noget overraskende, sikrede sig de hurtigste tider i den 1. frie træning, viste anden træning et mere normalt billede, hvis man lige så bort fra løbssimuleringerne, hvor HAAS pludselig var blandt de hurtigste.

Miamis GP . Copyright Haas F1 - LAT Photo

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/5 2023 klokken 16:05

Med lige under 10 minutter tilbage af fredagens anden træning, satte Charles Leclerc sin Ferrari i vægen, hvilket udløste et rødt flag, da han havde beskadiget Techpro barrieren.

Leclerc var ellers hurtig på bybanen i Miami, hvor han på tidspunktet for sit uheld, lå nummer 3, lidt overraskende lige efter Sainz i den anden Ferrari, men ikke overraskende efter Max Verstappen, der fik mulighed for at åbne mere op for Red Bull raceren, i den anden træning.

Sidste weekends vinder, Sergio Perez, havde sat sin bil ind på pladsen lige efter Ferrarierne, på P4.

Aston Martin og især Fernando Alonso, så ud til igen at være med fremme, med spanieren oppe som nummer 5, men det var noget overraskende, at det var Lando Norris i McLaren, der så rimelig hurtig ud på P6.

Hos HAAS så det ganske fornuftigt ud, især for Kevin Magnussen, efter Hülkenberg havde sikret sig den hurtigste tid af de to i første frie træning, var det Magnussen der var klart hurtigst, også når de testede løbssimulering, hvor Kevin faktisk var i top 3.

Hos Mercedes, var anden træning noget af en kold spand vand i hovedet, da de roede rundt nede som nummer 7 og 15, med 1. frie trænings hurtigste mand, George Russell, som den langsomste af de to.

Modsat var Alexander Albon i Williams, endnu engang en glad mand, da han satte sin bil ind på P10. Saegang i den anden Williams, sluttede dog sidst af alle.

Tilbage til HAAS, så ser det rimeligt lovende ud for dem i forhold til løbet, men kvalifikationen kan se udfordrende ud igen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.