Mexicos GP: Kvalifikation. Verstappen på pole

Max Verstappen trak det længste strå i dag under en dramatisk kvalifikation. Haas-raceren var igen blandt feltets svageste på den aero-krævende bane i Mexico

Ungarns Grand Prix 2019. Max Verstappen tager sin første pole position i karrieren. Copyright Pirelli

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 10/26 2019 klokken 22:10

Max Verstappen starter i morgen Mexicos Grand Prix på pole position. Utroligt nok så er det kun hollænderens anden pole position i karrieren.

Kvalifikationen stod til at skulle afgøres i det sidste minut af Q3. Dér lå Verstappen øjeblikkeligt hurtigst men alle var på vej rundt på banen for at forbedre deres tid. Mercedes var nogle af de første der kom rundt men Valtteri Bottas mistede kontrollen i det sidste sving og forårsagede dermed et gult flag. Dermed var det klart at ingen kunne forbedre deres tid og Verstappen fik dermed pole foran Charles Leclerc og Sebastian Vettel.

Bottas ramte barrieren på vej rundt i der hurtige højresving inden start-mål langsiden. Det burde kun give skader på gulv og hjulophæng. Mercedes burde derfor kunne reparere raceren uden at Bottas skal have en placeringsstraf. Hvis dette holder stik, så starter finnen som nummer 6. Mercedes har dog udtalt at der er “omfattende skader” på raceren.

I 3. frie træning var banen våd og kold, hvilket gav kørerne meget lidt forberedelse til kvalifikationen. Alle teams kæmper med at banen ligger i 2200 meters højde og derfor giver den tynde luft ikke den samme downforce som man har på andre baner. Derfor køres der med maksimal downforce hos alle teams, og det afslører virkelig hvilke teams der har mest styr på deres aerodynamik.

Belgiens Grand Prix 2019. Haas kørerne under løbetBelgiens Grand Prix 2019. Haas kørerne under løbet
Copyright Haas F1


Haas racerne har p.t. samme antal point i VM som der står på deres racere. 20 til Kevin Magnussen og 8 til Romain Grosjean. Det vil nok også være tilfældet efter løbet i morgen. Haas starter på 17. og 18. pladsen og begge kørere var frustrerede over manglende greb i de snævre sving.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Tid
1 Max Verstappen ORA 1:14.758
2 Charles Leclerc SCU 1:15.024
3 Sebastian Vettel SCU 1:15.170
4 Lewis Hamilton MER 1:15.262
5 Alexander Albon ORA 1:15.336
6 Valtteri Bottas MER 1:15.338
7 Carlos Sainz Jr. MCL 1:16.014
8 Lando Norris MCL 1:16.322
9 Daniil Kvyat SCU 1:16.469
10 Pierre Gasly SCU 1:16.586
11 Sergio Perez BWT 1:16.687
12 Nico Hülkenberg REN 1:16.885
13 Daniel Ricciardo REN 1:16.933
14 Kimi Räikkönen ALF 1:16.967
15 Antonio Giovinazzi ALF 1:17.269
16 Lance Stroll BWT 1:18.065
17 Kevin Magnussen TGR 1:18.436
18 Romain Grosjean TGR 1:18.599
19 George Russell WIL 1:18.823
20 Robert Kubica WIL 1:20.179