Mercedes: Lewis må sige hvad han vil

Lewis Hamilton siger nogen gange nogle ting, som han måske ikke burde sige, men teamet vil ikke bestemme, hvad briten går og siger til medierne.

Lewis Hamilton. . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 5/10 2016 klokken 20:10

Den forsvarende verdensmester, Lewis Hamilton, er som bekendt en kører som har følelserne uden på tøjet. Det kan ses ved, at han altid er meget cool og positiv når det går godt for ham, men det betyder og så, at han kan komme til at udtale sig uheldigt, hvis tingene går imod ham. I år har han så haft en del modgang, hvilket har sat ham i situationer, hvor han måske er kommet til at hentyde, at teamet eller højere magter ikke vil have at han vinder VM-titel for tredje gang i træk.

Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


De udtalelser er ikke altid så gode for holdånden på Mercedes-teamet, men derfor vil sølvpilene alligevel ikke bede briten om at passe på hvad han siger.

"Når man ligger i klar føring og ender med at udgå, som Lewis gjorde i Malaysia, så må han gerne sige det han vil. Han lå nummer et, han lå til at tage føringen i mesterskabet tilbage og så gik motoren op i røg. Når det sker, så kan man ikke sige til ham, at det du sagde der, må du ikke sige. Sport på det her plan handler og så om følelser og når Lewis udtaler sig efter sådan en omgang, så er det jo følelserne som taler og dem kan man ikke bede ham om at holde tilbage," lyder det fra Toto Wolff.

Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


Tidligere på sæsonen beskyldte briten teamet for, at sabotere hans VM-chancer, ved at ham og Nico Rosberg havde byttet pit-mandskab op til denne sæson. Den gang måtte Mercedes ud med en pressemeddelelse, for at nedtone de rygter, som blev sat i gang af de ting Lewis Hamilton sagde den gang. I Malaysia var han igen ude at udtale, at nogen er ude på at sabotere hans sæson, men denne gang var det ikke Mercedes. Denne gang var det angiveligt højere magter i himlen, som ikke ville have ham til at vinde.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Carlos vil køre for top-team i 2018 Magnussen bekræfter forlængelse af option »