Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 27/5 2018 klokken 10:05
Kvalifikationen i går var alt andet end optimal for Haas. Balancen i raceren var der ikke, og Kevin må tage til takke med langsommeste tid. Den eneste grund til at danskeren ikke starter bagerst er at Max Vestappen slet ikke fik sat nogen tid. Kevin starter dermed side om side med Max Verstappen - Verstappen har givetvis en meget hurtig racer, så hans dag kommer til at gå med at overhale sig op igennem feltet.
Kevins dag kommer til at gå med at holde sig ude af uheld og så vente på om der kommer en chance, fx Safety Car eller regn. Sidstnævnte er dog meget usandsynligt selvom vejret er lidt koldere i dag end det har været resten af weekenden.
På tredjesidste plads starter Romain Grosjean. Efter episoden under Spaniens Grand Prix, hvor Grosjean snurrede rundt og skabte et masseuheld, har franskmanden fået 3 pladsers straf.
Pole position gik til Daniel Ricciardo, som dermed er storfavorit til at vinde løbet. Australieren har været hurtigst i alle træninger og har virket top-motiveret. Han var dog meget afdæmpet efter kvalifikation og det er tydeligt at episoden fra 2016 stadig påvirker ham. Og i Monaco er intet givet på forhånd!
Monacos Grand Prix info | |
---|---|
Først løb | 1929* |
Antal sving | 19 |
Længde | 3.337m |
Banerekord 2017 | 1:12.178 (Raikkonen) |
Banerekord 2018 | 1:10.810 (Ricciardo) |
« En trykket Hamilton | Ricciardo er klar til revanche » |