Marchionne: Alfa Romeo/Sauber-aftalen uden betydning for Haas F1

Sergio Marchionne . Copyright Ferrari Media

BMF1 var til stede ved lørdagens præsentation af Alfa Romeo Sauber F1 Team, og fik ved den lejlighed mulighed for at stille spørgsmål til FIAT/Ferrari-præsidenten Sergio Marchionne.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/12 klokken 18:12



Lørdag formiddag afsløredes Formel 1-griddens “nye” dreng i klassen, Alfa Romeo Sauber F1 Team, og BMF1 var blandt de medier, som var inviteret med til begivenheden. Præsentationen foregik i forbindelse med en pressekonference på Alfa Romeos bilmuseum, 'Museo Storico Alfa Romeo’, der er beliggende i forstaden Arese lidt uden for Milano.

Under den TV-dækkede pressekonference fik BMF1 lejlighed til at spørge FIAT-koncernens CEO, Sergio Marchionne, hvilken indvirkning Ferraris/Alfa Romeos udvidede samarbejde med Sauber vil få på den allerede eksisterende aftale med Haas F1 Team, hvor danske Kevin Magnussen kører.

I modsætning til 2016-sæsonen får Alfa Romeo Sauber F1, ligesom Haas, nyeste motorspecifikation stillet til rådighed.

"Det får ingen betydning. Aftalen med Haas er på plads og fastlagt,” lød det hurtigt fra Marchionne.

Alfa Romeo Sauber F1 præsenteret i Milano
Copyright Sauber F1


Efter en eftertænksom pause uddybede han svaret yderligere.

"På den anden side kan meget ske, og det kan da godt være, at der hen ad vejen sker nogle ændringer,” fortsatte han.

"Tingene er hele tiden i bevægelse og det kan da ikke afvises, at vi vil se på aftalen igen. Gene (Hass, red.) har et godt og velfungerende team, men meget kan ske i Formel 1.”

Ved Sauber-præsentationen i Milano blev det også afsløret, at årets verdensmester i Formel 2, den 20-årige Charles Leclerc, i 2018 erstatter Pascal Wehrlein hos Sauber. Samtidig præsenteredes svenskeren Marcus Ericsson som Leclercs teamkammerat.

Marchionne offentliggjorde endvidere, at Ferraris test- og udviklingskører Antonio Giovinazzi frem over er tilknyttet det nye Alfa Romeo Sauber F1 som reservekører.

Denne aftale er indtil videre positive nyheder for Kevin Magnussen, som i hele seks fredagstræninger har måttet aflevere sin bil til Giovinazzi. Dette var en del af aftalen med Haas’ motorleverandør Ferrari.

Ferraris udviklingskører, Antonio Giovinazzi, må også i 2018 tilbringe det meste af tiden uden for banen.
Copyright Haas F1


Marchionne erkendte dog samtidig, at italienske tifosi meget gerne ser en landsmand i en Formel 1-bil, men at det ikke er tilstrækkeligt med et stærkt ønske. Hverken hos tifosi eller kører.

"Han (Giovinazzi, red.) er en talentfuld kører, og er selvfølgelig ærgerrig efter at få et sæde, men sådan fungerer det ikke i F1. Tingene skal passe sammen og gå op i en højere enhed, før det kan lade sig gøre,” fortalte Marchionne.

“Som tredjekører får Antonio (Giovinazzi) rig mulighed for at udvikle sig, og dermed får han også alle muligheder for at tilkæmpe sig et fremtidigt fast sæde i Formel 1,” sluttede han.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Fra redaktionen: BMF1 skifter kommentarsystem Store udfordringer for Haas F1 i 2018 »

Formel 1 odds fra Unibet

GP-vinder

NavnOddsSpil
Alonso, Fernando1001.00Spil nu!
Bottas, Valtteri8.00Spil nu!
Ericsson, Marcus3001.00Spil nu!
Magnussen, Kevin 1251.00Spil nu!

GP-vinder

NavnOddsSpil
Hamilton, Lewis1.15Spil nu!
Vettel, Sebastian1.20Spil nu!
Bottas, Valtteri1.40Spil nu!
Magnussen, Kevin 126.00Spil nu!

Nedtælling

Næste løb: Australiens Grand Prix
Dato: 25/3 2018 kl 7:00 dansk tid

Nedtælling til næste løbsstart
00 00 00 00
Se også vores TV-tider hér

Mest læste artikler

BMF1 på FaceBook


 

Aktuelt og seneste Grand Prix

Abu Dhabis Grand Prix
Løbsdato:26/11 2017
Bane:Yas Marina Circuit

Australiens Grand Prix
Løbsdato:25/3 2018
Bane:Melbourne

Optakt

    Fredag

    Fredag

    • 1. Frie Træning
    • 2. Frie Træning

    Lørdag

    Lørdag

    • 3. Frie Træning
    • Kvalifikation

    Søndag

    Søndag

    • Start grid
    • Løbsresultat

    Seneste løb

    Placering Kører Team
    1. V.Bottas Mercedes AMG
    2. L.Hamilton Mercedes AMG
    3. S.Vettel Ferrari
    4. K.Räikkönen Ferrari
    5. M.Verstappen Red Bull
    6. N.Hülkenberg Renault F1
    7. S.Perez Force India
    8. E.Ocon Force India
    9. F.Alonso McLaren
    10. F.Massa Williams
    Se hele resultatet


    Tidligere F1 verdensmestre

    År Kører
    2017 Lewis Hamilton
    2016 Nico Rosberg
    2015 Lewis Hamilton
    2014 Lewis Hamilton
    2013 Sebastian Vettel
    2012 Sebastian Vettel
    2011 Sebastian Vettel
    2010 Sebastian Vettel
    2009 Jenson Button
    2008 Lewis Hamilton