Lewis Hamilton: Jeg stopper nok snart

Lewis Hamilton regner med at være med i Formel 1 næste år, men det er ikke sikkert, at han vil være at finde motorsportens kongeklasse de kommende par år. Kontrakten er endnu ikke skrevet under.

Portugals Grand Prix 2020 . Copyright Mercedes AMG

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 25/10 2020 klokken 13:10

Selv om Hamilton er den mest vindende kørere i Formel 1-historien, så er han godt klar over, at han ikke kan fortsætte i sporten i alt for mange år endnu.

"Jeg tror ikke, jeg har ydet det bedste jeg kan endnu," fortæller Hamilton i et interview med Sky.

Hamilton kan slå Michael Schumachers rekord, hvis han vinder sit 92. grandprix på Portimao i dag. "Jeg har gode muligheder, det er sikkert,” fortæller Hamilton.

"Jeg vil stadig køre race, men jeg ved ikke, hvor lang tid det bliver. Der kommer ikke til at gå lang tid, før jeg stopper, så der kommer en tid, hvor jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad jeg så vil lave i fremtiden.”

Hamiltons chef, Toto Wolff, overvejer også fremtiden hos Mercedes, og han tilføjer: "Det eneste jeg kan sige er, at jeg planlægger at være her næste år."

På pressekonference op til Portugals F1-grandprix udtalte Hamilton, at han i øjeblikket ikke fokuserer på sin kontrakt næste år. Hamilton har dog ikke talt med andre teams og har heller ikke planer om at gøre det.

Portugals Grand Prix 2020. Lewis Hamilton på pole positionPortugals Grand Prix 2020. Lewis Hamilton på pole position
Copyright Mercedes AMG


Umiddelbart ville det give mening, hvis Hamilton prøver på at få en etårig kontrakt med Mercedes for næste år, da reglerne stort set er de samme om i år. Men en etårig kontrakt er næppe godt nok for Mercedes, der gerne så ham fortsætte i 2 eller 3 år mere.

I 2022 kommer der andre boller på suppen, men umiddelbart er det ikke grunden til, at Hamilton overvejer at stoppe:

"Jeg har ikke truffet en beslutning. Jeg vil gerne blive [i F1], og jeg tror vi kommer til at sætte os ned som vi normal gør, når vi planlægger over tre år, men nu har tiderne ændret sig. Spørgsmålet er, om jeg vil fortsætte tre år til.

"Det er dog rigtig mange spørgsmål, der skal besvares. Vi får også en ny æra [i Formel 1] I 2022. Jeg synes det er ret så spændende, hvad der sker med bilerne i 2022.”

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Portugals GP: Startopstillingen Portugals GP; løbsresumé: Hamilton tager overbevis »