Kinas GP: HOT or NOT

Weekendens Formel 1-grandprix i Kina bød på overraskelser, god underholdning og kørere, der havde tabt sutten. Her er vores bud på hvem der var Hot og hvem der absolut ikke var.

Kinas Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/4 2018 klokken 14:04

Som altid, er det en individuel bedømmelse fra skribentens side, der afgør hvem der bliver sat på den gode HOT-liste, og hvem der falder ned på NOT-listen efter et Formel 1-grandprix.

I Kina var der nogle virkelig oplagte emner til begge lister, som efter en del overvejelse, ender med at se således ud:

HOT

1. Daniel Ricciardo hører absolut til som den hotteste af alle i Kina. Ikke nok med at han vandt løbet efter et modigt strategisk sats fra Red Bull, så gjorde han det med stil. Fantastiske overhalinger og generelt sublim kørsel. Mere er der vel ikke at sige om det.

Kinas Grand Prix 2018. Daniel Ricciardo vinder og drikker Shoey på podiet
Copyright Red Bull Contentpool


2. Red Bull

De turde tage det offensive træk, da det betød allermest og gennemførte det til et rent 12 tal. Det er absolut en fornøjelse at se et hold arbejde så godt sammen.

Spaniens Grand Prix 2017. Fredagens frie træninger
Copyright Red Bull Contentpool


3. Fernando Alonso.

At han kom med på HOT-listen var ikke så åbenlyst, som med de to andre, men et veludført Grand Prix fra spanierens side skal have ros. Den aldrende spanier formår gang på gang at sætte den unge Stoffel Vandoorne på plads, hvilket ikke ligefrem er karrierefremmende for belgieren. Alonso fik mere ud af McLaren-raceren, end man kunne forvente, hvilket gav ham nogle gode point.

Australiens Grand Prix 2018. McLaren. Fernando Alonso
Copyright McLaren


NOT

1. Øverst på NOT-listen finder vi sidste uges store helt fra Toro Rosso, Pierre Gasly. At den håbefulde franske kører på den måde baldrer ind i sin egen holdkammerat, er på ingen måde i orden. Om det var den store succes i Bahrain, der fik ham til at tro, at han bare lige kunne smutte indenom eller om det var for at bevise over for sin New Zealandske holdkammerat at han var nummer 1, vides ikke, men dumt var det.

Pierre Gasly og Brendon Hartley portrætfoto
Copyright Red Bull Contentpool


2. Max Verstappen er på vej til at blive en ny Daniil Kvyat. Han har totalt mistet overblikket og forsøger flere idiotiske overhalinger. Ricciardo viste, hvordan det skal gøres. Havde Mad Max valgt at klappe den røde tyr en anelse, ville han nok have endt øverst på podiet. I stedet ødelagde han Sebastian Vettels løb og var tæt på at tage Lewis Hamilton helt af også.

Barcelona 2017 pre-season test. Max Verstappen hos Red Bull
Copyright Red Bull Contentpool


3. Williams. Igen er der flere bejlere til denne sidsteplads på listen, men Williams vinder den ikke desto mindre. Ikke mindst fordi de efter løbet, erklærer det for en succes. Williams har taget et helt galt valg med sine kørere, som ikke har evnen til at udvikle bilen, der var blandt de bedste i 2017. Williams kunne have valgt at gamble med strategien, da de ikke havde noget at tabe, men valgte at gøre ingenting, da der kom en sikkerhedsbil på banen. Slet ikke godkendt.

Williams nye par
Copyright Williams F1


Du er meget velkommen til at komme med kommentarer og egne bud til denne.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lauda til Verstappen: ”Tag dig sammen!” McLaren til Barcelona med helt ny bil »