Kimi: Jeg har det fint med teamordrer

Det er bestemt ikke alle kørere som bryder sig om fænomenet teamordrer, men Kimi Räikkönen han har ingen problemer med det.

Kimi Räikkönen på cykel . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/6 2016 klokken 19:06

Teamordre er en af de ting i motorsport som kan få manges tis i kog, hvis man kan tillade sig at skrive det. Det er bestemt ikke noget som mange kørere bryder sig om og gennem årene har man set en del, mere eller mindre vanvittige hændelser, fordi en køre ikke ville følge teamordren. I år har vi bl.a. set to Sauber-racere som kørte sammen i Monaco, fordi Felipe Nasr ikke ville lade Marcus Ericsson komme forbi.

Felipe Nasr
Copyright Sauber Motorsport


I løbet i Baku sidste weekend gav Ferrari dog Kimi Räikkönen besked om at lade Sebastian Vettel komme forbi, hvilket den kølige finne så gjorde, fordi han har ingen problemer med teamordre.

"Jeg har ikke noget imod den beslutning, jeg havde jo en straf så det er klart teamet gerne ville have Sebastian forbi. Jeg tror godt jeg kunne have klaret det bedre, dog uden at jeg ved lige præcis hvordan. Jeg tabte 2.5 sekunder pr. omgang, så mit løb handlede mest om at holde Sergio Perez de fem sekunder væk fra mig. Derfor gav det god mening at lade Sebastian komme forbi," lyder det fra Ice man, som finnen kaldes blandt sine fans.

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Det faktum at Kimi Räikkönen har så afslappet et forhold til teamordre, kan i sidste ende give ham en ny kontrakt med Ferrari. Det er som nævnt ikke alle kørere som vil finde sig i det, så det gælder på at holde på en som vil, når man har ham. Sebastian Vettel har før haft masser af ballade med eksempelvis Mark Webber, som han ikke kunne enes med, så Ferrari får sikkert mest ud af tyskeren, hvis man beholder finnen som hans holdkammerat.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Østrigs GP: Dækvalg Så hurtige var Williams »