Kevin: Lørdag bliver ren overlevelsestur

Med alt lukket på banen, så er alle kørerne gået i tænkeboks med at finde på aktiviteter til lørdagen, hvor bl.a Haas vil være indespærret på hotellet hele dagen. Haas-kørerne har meget forskellige planer.

Kevin Magnussen . Copyright BMF1

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 11/10 2019 klokken 10:10

Først og fremmest så glæder Kevin Magnussen sig til en søndag som bliver knap så langtrukken som den plejer for kørerne. I stedet for køres både kvalifikation og løb på samme dag.

Haas-teamet bor kun 10 minutters kørsel fra Suzuka og deres hotel står dermed til at skulle håndtere det samme vejr som har lukket al aktivtet på banen lørdag. Kevin fortæller om sine planer til Viasat: "Ja, vi ved jo ikke hvad vi kan forvente, så vi har pakket mad og vand. Hele nødsituationen er gjort klar, så vi kan gå total Bear Grylls (TV-værd på overlevelsesshowet, Man vs. Wild, red.) i morgen, hvis det går helt galt"

Luna Christofi fra Viasat spurgte ham om dagen måske skulle gå med at spille Ludo med Romain Grosjean: "Ja, det kan sagtens være at det er sådan noget det ender ud i. Man ved jo ikke hvad man kan forvente. Det kan være at hele hotellet blæser væk"

Kort tid forinden havde BMF1 haft et interview med Romain Grosjean om sine planer for lørdagen: "Jeg har en X-box klar på hotellet og jeg har købt en Tyrell 6-hjulet modelbil som jeg skal bygge. Jeg har købt lim og jeg købte bilen i en butik i min ferie. Jeg har ikke malingen, men jeg har limen og klistermærkerne. Mens limen tørrer kan jeg jo spille X-box"

Ruslands Grand Prix 2018. Kevin Magnussen og Romain Grosjean har kontrakt i 2019 også!Ruslands Grand Prix 2018. Kevin Magnussen og Romain Grosjean har kontrakt i 2019 også!
Copyright Haas F1


Måske kan Kevin og Grosjean få enderne til at mødes og spille X-box sammen.

Viasat havde også spurgt Tom Kristensen (som er løbs-stewart på søndag) om hvad man kan finde på i Japan når man er fanget på et hotel. Tom Kristensen kørte Formel 3 i Japan i begyndelsen af 90'erne og har mærket det ustadige japanske vejr ved flere lejligheder. Han plejede selv at tage ud og bowle med sit team.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Japans GP: 2. frie træning (måske også kvalifikati 2 dage er perfekt »