Imola melder sig klar

FIA har fået en ekstra opgave efter der er udbrudt krig i Mellemøsten, som vil påvirke de to løb, der snart står for tur. Heldigvis lader det til, at der der er mindst en afløser der er klar til at påtage sig opgaven.

Esteban Ocon. Imolas GP 2024. Copyright Alpine F1

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 03/03 2026 klokken 11:03

Bahrains Formel 1 Grand Prix, og Saudi-Arabiens Formel 1 Grand pris, der står til at blive afviklet med en uges mellem rum, d. 12. og 19. april, vil med meget lille sandsynlighed blive afviklet i år.

Den forfærdelige situation, med en ny krig i Mellemøsten, påvirker hele regionen og når der tilmed kun er en halv times kørsel, fra Bahrains Formel 1 bane, til den nærmeste amerikanske militærbase, er der ikke mange, der kan forestille sig, at det løb vil blive gennemført, uanset om krigen indstilles en af de nærmeste dage, eller fortsætter.

Det betyder at der nu kikkes på alternative baner, så Formel 1 kalenderen kan holde fast i de 24 løb.

Reservebanen over dem alle, Italienske Imola, der nærmest reddede Formel 1 da Covid-19 pandemien brød ud, har meldt sig klar igen.

Imola mistede værtsskabet efter den seneste sæson, da man havde et ønske om at komme ud til nye baner og lande.

Det er dog ikke kun Imola der meldes klar til at afvikle et Formel 1 løb igen. Også den anden italienske bane, Mugello, meldes som et godt alternativ, selvom det ikke er den mest oplagte Formel 1 bane.

Herudover finder vi Istanbul Park i Tyrkiet, Portimão i Portugal, samt de to tyske baner Nürburgring og Hockenheim, samt japanske Fuji Speedway.

Set med danske øjne, vil det være rigtigt godt, hvis det blev de tyske baner, eller bare en af dem, der kom tilbage på kalenderen.

Det forventes, at der kommer en officiel melding fra FIA, kort efter åbningsløbet i Australien, i første omgang, om at Bahrain og Saudi-Arabiens Grand Prix vil blive aflyst og erstattet af andre baner, mens navnet på de andre baner, først forventes at komme ud en uge senere.

Der er dog ingen tvivl om at FIA har travlt, da der er meget der skal på plads på de alternative baner. Imola vil dog kunne blive hurtigt klar.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.