Australiens GP: Vejrudsigten

Formel 1 feltet gør klar til åbningsløbet i Melbourne, Australien. Vejrudsigten tyder på, at det ikke bliver vejret der bliver den helt store udfordring, så holdene kan koncentrere sig om at få de nye biler til at virke så optimalt som muligt.

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 03/03 2026 klokken 08:03

Mens vi ser foråret skyde i gang i Danmark, er man på vej mod vinteren i Australien.

Det har vi ofte set som en udfordring, når løbet skal køres i parken, mellem de mange træer, med løvfald til følge.

I år ser det dog ud til at vejret viser sig fra den pæne side.

Fredag: Når det er tid til at tage hul på årets første frie træning, bliver det under en skyfri himmel og med temperaturer på dejlige 21 grader. Vinden bliver tilmed meget moderat, så alt ser ud til at gøre det nemt for holdene at kører deres biler ind.

Lørdag: Dagen for årets første kvalifikation bliver lidt koldere, da der skulle komme lidt skyer ind over området, hvilket betyder at de kommer ned på 19 grader i Melbourne. Men det skulle være uden nedbør og vinden er fortsat sat til at være svag.

Søndag: Løbsdagen ser ud til at blive den varmeste dag. Temperaturen skulle stige til 23 grader, og skyerne være helt væk, så årets første løb står til at blive afviklet under en smuk efterårssol.

KATEGORIER

Formel 1 Vejrudsigter

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.