I forhold til sidste sæson, er der lavet meget om på de aerodynamiske regler, hvilket kan betyde store forskubbelser i magtbalancen.
De store hold, der har de største budgetter, har forberedt sig i lang tid på de nye regler, men det er ikke det samme som, at de er dem der har knækket koden bedst.
Men vi skal nok ikke forvente, at HAAS, eller nogle af de andre små hold, kommer til start på mandag og giver alle de andre baghjul.
De biler der er blevet præsenteret, er ikke så forskellige fra hinanden, når man ser dem for første gang, men når man så kikker nærmere på dem, så er der nogle der skiller sig ud.
Mercedes W10
Copyright Mercedes
Mercedes ser ud til at have en ret vild aeropakke, som skjules en del af deres bemaling. Men om det er det der virker må vi vente med at se.
Det er interessant at se, hvor lang og lav snuden er blevet. Et trick der skulle hjælpe med at lede luften rundt om fordækkene, frem for over.
Ferrari SF90
Copyright Ferrari
Den nærmeste konkurent, Ferrari, ser ud til at have en noget anderledes tilgang. Den løftede bagende, som vi kender så godt fra Red Bull, noget som mange forventede ville forsvinde med de nye aero-regler.
Den tilgang, virkede rigtigt godt for Vettel, da han var hos Red Bull, så der er næppe den store tvivl om, at han har udtrykt ønske om at man skulle forsøge at kører denne vej.
Vettel skal vinde verdensmesterskabet i år, så der er maksimalt pres på ham og Ferrari.
Verstappen ude i RB15
Copyright Red Bull
Red Bull, med Adrian Newey som Aerodynamisk Chef, lader altid til, lige at have forstået nye regler, lidt bedre end de andre.
De første billeder af den nye Red Bull racer, viste dog ikke nogle vilde tricks, men vi skal nok forvente, at der kommer andre stumper på bilen inden sæsonstarten.
At bedømme ud fra de tre holds pakker, ser det ud til at vi vil få en tæt test. Den helt store joker, er Red Bull's Honda motor.