Et 12. Formel 1 hold er i støbeskeen

Tidligere Red Bull holdchef, Christian Horner, arbejder seriøst på at bringe et nyt hold til Formel 1, hvor han vil være medejer og holdchef, og det er tættere på at blive en realitet end man skulle tro.

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 05/20 2026 klokken 08:05

Siden Red Bull fyrede Christian Horner, har han jævnligt dukket op som potentiel ny holdchef for flere forskellige hold, herunder Aston Martin og Alpine, hvor sidstnævnte også skulle have tilbudt ham at få en andel af holdet.

Netop det med at være medejer, er noget Horner længe har givet udtryk for at han var meget interesseret i, også mens han var en del af Red Bull.

Men selvom der angiveligt, har været flere job tilbud til briten, så ser det mere seriøst ud nu, med opbakning fra verdens største el-bils producent BYD.

At BYD skulle være interesseret i at gå ind i Formel 1, når de nu udelukkende handler med El-biler, kan virke noget mærkeligt, men det er ikke desto mindre sandt.

Horner har haft møder med BYD vicepræsident Stella Li, der også har bekræftet at BYD seriøst ser på mulighederne for at sætte et hold på banen.

Der har været rygter fremme om, at BYD skulle have budt på at købe 24 % af Alpine, et rygte som BYD dog selv har afvist, da de ikke ønsker at være minoritetsejere.

Planen for BYD er, at de vil bygge et helt nyt hold, som skal stille til start som hold nummer 12, og de vil gøre det sammen med Christian Horner.

Hvornår det skulle ske, er der ingen meldinger om.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.