Erstatning til HAAS

Da Romain Grosjean smadrede sin Haas-racer i Malaysia, var det på ingen måde hans egen skyld. Hændelsen skyldes udelukkende at et drændæksel havde åbnet sig som følge af dårlig vedligeholdelse.

Haas motorhome under Ungarns Grand Prix 2017 . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/10 klokken 16:10

Om det var fordi det var det sidste Formel 1-løb i Malaysia i denne omgang, eller om det bare var sort uheld, så tilskrives Grosjeans uheld fredag, at han ramte et dæksel over et afløb, der havde åbnet sig som følge af en svejsning, der havde givet op.

Efterfølgende beordrede Charlie Whiting, at alle dæksler blev svejset efter.

For et lille hold som Haas F1, er det ikke uden betydning, at der lige ryger en racer i ny og næ. Når det så samtidig direkte kan tilskrives udefra kommende faktorer, kan det føles lidt uretfærdigt.

Det påpegede Lewis Hamilton under kørerbriefingen fredag. Til dette svarede Whiting, at en eventuel erstatning til Haas måtte komme fra banen, ikke fra FIA.

Det har Haas så fulgt op på, hvilket banen ikke har været afvisende for.

Haas forlanger £ 500.000,- i erstatning.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams laver head to head test Interne rokeringer hos Ferrari efter motorfejl »