Ferrari og Sauber består

BMF1 har tidligere rapporteret at Ferrari dumpede crashtesten. Det gjorde de også, men i andet forsøg bestod den. Saubers C31 har også klaret skærene.

Stefano Domenicali . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 16/1 2012 klokken 11:01

Ferraris model 663 har bestået crashtestene og er nu klar til at blive sendt på banen når testene startes på Jerez om 3 uger.

I første omgang fejlede Ferrari, men med nogle forstærkninger, som angiveligt kun har minimal indvirkning på omgangstiderne, er det lykkedes at bestå testen i andet forsøg.

Ferrari har forsøgt at lave en monocoque som er meget lettere end den der blev brugt på 2011-modellen, og derved blev den for svag til at klare testen i første runde, men de problemer er nu fortid.

Sauber har med deres, ferarrimotoriserede, model C31 også klaret samtlige test, og er også klar til at komme på banen i februar.

Sergio Perez Copyright Sauber Motorsport

Modsat lyder det fra Pat Symonds at Marussia ikke bliver klar med deres 2012-model til de første tests. Mercedes har meldt det samme ud for meget længe siden.