Straf til Hamilton og Perez

Lewis Hamilton og Sergio Perez blev efter første træning, tildelt en straf for at have ignoreret dobbelt gult på banen ved sving 16, hvor marshalls var i arbejde tæt på banen.

Lewis Hamilton . Copyright Pirelli

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/10 2011 klokken 13:10

FIA har meddelt, at McLarens Lewis Hamilton og Saubers Sergio Perez er blevet tildelt en straf, efter at have ignoreret dobbelt gult, under dagens første træning i Indien.

De to vil blive sat tre pladser tilbage på griden inden starten på søndag.

De to kørte fuldt ud, hvor der i sving 16 blev viftet med dobbelt gule flag, som følge af at Pastor Maldonado havde parkeret sin racer i udgangen af svinget, hvor marshalls var ved at hjælpe ham væk.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.