• Forside

Spyker sponsor hovedsponsor for Abu Dhabi GP

Når Formel 1 kommer til den mellemøstlige stat Abu Dhabi i 2009 bliver det med en hovedsponsor, som vi kender fra Spyker i år. Etihad Airways har skrevet en tre-årig kontrakt med arrangørerne af Grand Prixet i ørkenstaten.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/12 2007 klokken 12:12

Etihad Airways Abu Dhabi Grand Prix kommer Grand Prixet i Abu Dhabi til at hedde, når Formel 1 bilerne kører rundt på den specialbyggede racerbane på Yas Island i 2009. Kontrakten skulle være et syvcifret dollars beløb værd.

Kontrakten betyder udover titlen i Grand Prix-navnet, at der vil være rigtig mange banereklamer samt at Etihad Airways vil stå på podiet. En plads som bliver set af rigtig mange, når top 3 bliver hyldet efter løbet.

Etihad Airways ses bl.a. på bagvingen

Bernie Ecclestone er glad for Etihad Airways titelsponsorat.

“At sikre en titelsponsor af denne kaliber to år før det første Grand Prix understreger, at hele regionen er fuld af begejstring og forventning til Abu Dhabi Grand Prix.”