• Forside

Hvad med Wurz?

Alexander Wurz, der i år kan fejre 10 års jubilæum i Formel 1, er måske på vej mod pensionen. Hans 2007-sæson for Williams, hvor han indtil videre har scoret 13 point, kan meget vel blive hans sidste.

Alex Wurz på podiet for første gang i karrieren. Canada 2007 . Copyright Williams F1

Af: (@bmf1.dk) d. 19/9 2007 klokken 19:09

I søndagens løb på Spa måtte Alex Wurz udgå med få omgange tilbage, efter et skuffende løb, hvor hans racer var blevet ramt af et problem med benzinpumpen. Men hans exit fra det belgiske GP er måske mere aktuel end som så.

Rygter i medierne indikerer, at 2007 kan blive den tårnhøje østrigske kørers sidste i motorsportens kongeklasse. Det er de beskedne resultater, samt en ung og sulten Nico Rosberg, der kan være årsag til at kontrakten mellem Williams og Wurz endnu ikke er skrevet under.

I indeværende år, er det blevet til 13 point til den populære østriger, mens hans landsmand Nico Rosberg har fået samlet 15 sammen af slagsen.

Nico Rosberg har udkvalificeret Alex Wurz hele sæsonen. Copyright Michael Ewert

Selv har han i august afviste, at hans comeback til Formel 1 efter flere år som blandt andet test- og tredjekører for McLaren, er skuffende. Tværtimod mener han, at sæsonen indtil videre har været bedre, end forventet.

"Det er da bedre at score point i vanvittige løb, end ikke at score nogen point!" sagde han i august.

Derudover mener han, at en af hans bedste præstationer var Malaysia i år - et løb hvor han startede som nummer 18 og sluttede som en flot 10´er.

Her på redaktionen vil vi nok huske Canada´s GP som Wurz´ bedste, hvor han scorede en flot 3. plads og dermed sin første podieplads i karrieren.

Alex Wurz på podiet for første gang i karrieren. Canada 2007

Men hvilke muligheder har han så, hvis ikke kontrakten bliver fornyet? Hos sit nuværende team, Williams, er der kamp om sæderne. Både Rosberg og også Wurz selv, skal bevise de er værd at satse på i 2008. Renault kan være en mulighed, hvis Fisichella ikke får fornyet sin kontrakt.

Toyota kunne også sagtens være en mulighed, da ikke mange regner med at Ralf Schumacher fortsætter efter i år.

Uanset hvad udfaldet bliver, er der 3 løb tilbage. 3 løb, hvor begge Williams-kørerne vil gøre hvad som helst for at blive i deres respektive teams.