• Forside

Hamilton vred på Alonso

Da starten gik på det Belgiske Grand Prix, var det meget tæt på at koste den førende i mesterskabet dyrt, da hans hold kollega Fernando Alonso midt i svinget valgte at ændre retning rundt i svinget. En manøvre Hamilton mildest talt blev meget vred over.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/9 2007 klokken 10:09

McLaren piloten Fernando Alonso påstod efter løbet, at han ikke anede at Lewis Hamilton lå på ydersiden af ham rundt i første sving, hvor han midt i svinget ændrede retning for angiveligt at undgå Felipe Massa.

Denne forklaring købte Lewis Hamilton slet ikke efter løbet.

”Han kørte totalt på tværs af banen for at skubbe mig så langt ud som muligt,” kom det bittert fra Lewis Hamilton.

”Jeg fik en udmærket start og var begyndt at accelerere ud af svinget, da Fernando Alonso pludselig kom på tværs af banen, og han var ikke i tvivl om at jeg var der.”

Fernando Alonso på den anden side, påstod at han blev blokeret på indersiden, da Felipe Massa låste sine hjul. Men når man ser starten, er det en påstand, som er meget svær at forstå.

Alonsos manøvre var da også tæt ved at koste Hamilton dyrt, men kunne faktisk have sat dem begge ud af spillet, hvis ikke Lewis Hamilton havde reageret så hurtigt. En yderligere hjælp var også, at der var plads til at komme ud på et afkørselsområde på den anden side af kerben.

Det er næppe det sidste vi har hørt i denne sag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER