Få måneder før en ny Formel 1-ære med nyt motorreglement må Ferrari sig ufrivilligt farvel til flere nøglemedarbejdere.
Andre teams har været på medarbejderrov hos det italienske team – hvilket egentligt er helt normalt Formel 1, men tidspunktet op til det nye reglement er kritisk.
Englands Grand Prix 2024. Ferraris Charles Leclerc set oppefra, på vej ind i garagen
Copyright Ferrari
Den italienske udgave af
motorsport.com kan fortælle, at Ioannis Veloudis, der er vindkanalspecialist hos Ferrari, har besluttet sig for at skifte til Sauber/Audi. Derimod for Ferrari aerodynamikspecialisten Franck Sanchez fra Sauber.
Men værre er dog, at to motorspecialister har valgt at forlade Ferrari, nemlig tyskerne Wolf Zimmermann og dennes tidligere stedfortræder Lars Schmidt også skifter til Audi for at udvikle på motoren dér.
Ferrari 065-06 Power Unit
Copyright Wikimedia Commons
Ferraris motorchef Enrico Gualtieri skulle angiveligt blive hos Ferrari indtil videre, men konkurrenterne har også være ude med snøren efter ham. Og Gualtieri skal nu nærmest ene mand stå i spidsen for udviklingen af Ferrari-motoren uden de kompetente tyskere.
Det bliver heller ikke bedre af, at aerodynamikingeniøren Enas Tas skifter til Mercedes. Han har senest udviklet effektive løsninger til motorkølingen og fortsætter med netop det hos Mercedes.
Man kan kun gisne om årsagerne bag den pludselige medarbejderflugt fra Ferrari:
Måske vil ingen stå fader til en ringe Ferrari-motor de kommende år. Eller måske er arbejdsklimaet hos Ferrari blevet værre efter Lewis Hamiltons ankomst til teamet.
Ferrari pre-test. Lewis Hamiltons første dag hos Ferrari
Copyright Ferrari
Det er ingen hemmelighed, at flere vigtige Ferrari-medarbejdere absolut ikke var enige i beslutningen om at hente Hamilton til det italienske team denne sæson.
Den tidligere Ferrari-kører
Arturo Merzario udtalte i starten af august til Gazzetta dello Sport, at ”90 % af Ferraris medarbejdere ikke ville have Hamilton i teamet.”
De seneste løse rygter i paddocken går på, at
Ferrari prøver at hente Oscar Piastri som afløser for Lewis Hamilton.
Om Piastri gider det?