Hvis vi skal tro på resultaterne af årets anden vintertests første dag, har Mercedes med deres nye design ramt helt ved siden af. Men det skal vi næppe.
Lige siden den 1. vintertest i Barcelona, har der været rygter fremme om, at Mercedes ville komme med noget markant anderledes i Bahrain. Noget der ville være så banebrydende, at de ikke ville give de andre hold chancen for at kopiere det.
Ganske rigtigt kom Mercedes til Bahrain med en racer, der seriøst udfordrede alle de normer vi hidtil havde set omkring de nye biler.
Primært handler det om siden på bilen, hvor man har valgt at designe bilen markant smallere for bedre at kunne styre luften ned til venturien under bilen og den resterende luft, rundt om den og op til bagvingen.
Mercedes W13
Copyright Mercedes
Designet er der allerede en del ballade om.
Først forlød det, at Red Bull's Christian Horner mente, at den var ulovlig, noget han senere benægtede at have sagt. Herefter var der Ferraris holdchef, Mattia Binotto, der langede ud efter den, og sagde at de havde overtrådt "ånden" i reglerne, især med deres meget specielle sidespejle.
Netop sidespejlene, eller rettere de ophæng de er sat på, er nok det, der er mest debat om.
I det gamle reglement, var det direkte ulovligt at anvende den del, som en aerodynamisk komponent. Den klausul lader det til, at man ikke har tydeliggjort i det nye reglement.
Det har alle, ud over Mercedes, blot valgt at følge, da man ikke ønsker "grimme" biler, ifølge Binotto. Hvorfor han går forrest i kampen for at få Mercedes spejlene gjort ulovlige.
Det var selvfølgelig ikke kun Mercedes, det handlede om.
Red Bull var der ikke meget at berette om. Det var Perez der testede for dem, uden at vise noget som helst om, hvordan deres bil opfører sig, placerede han sig neutralt med tider mellem de 2 Mercedes' midt i feltet.
AlphaTauri, med Pierre Gasly, viste derimod god form, med at sætte dagens hurtigste tid, som var hele 4/10 sekund hurtigere end Sainz i Ferrari.
Ferrari fortsætter dog med at se stærke ud, da de placerede deres biler oppe som nummer 2 og 3 til trods for at Leclerc fortsat har det svært med de nye biler, som han let bliver køresyg af at køre i.
Aston Martin, og ikke mindst Williams, fortsatte også med de gode takter.
At Alex Albon har fundet sig så godt til rette i den nye Williams. På så kort tid overrasker det nok de fleste, men lover godt for hans comeback til sporten.
Hos Alfa Romeo viste Valteri Bottas, at resultaterne i Barcelona ikke var så meget værd, da han fik godt gang i raceren, mens holdkammerat, kinesiske Zouh, viste, at han skal lære en del, inden han kommer frem i feltet, da kineseren placerede sig i bunden af feltet med kun Fittipaldi i HAAS efter sig.
Til den anden test, der køres i dag, vil Kevin Magnussen få sin debut i HAAS.
Her kan du se de tider der blev sat:
Pirelli tider
Copyright Pirelli