Albon godt tilfreds

Alex Albon, der efter sommerferien tog over fra Pierre Gasly hos Red Bull Racing, er kommet godt fra start og er selv godt tilfreds med dagens indsats, selvom det var udfordrende vejr.

Italiens Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/9 2019 klokken 16:09

Red Bull har en ambition om at udfordre Mercedes og Ferrari i toppen af Formel 1.

Fra sæsonstarten var det Max Verstappen og Pierre Gasly der tegnede holdet, men efter at Gasly over hele sæsonen, ikke formåede at komme i nærheden af den hurtige Verstappen, besluttede man over sommerferien, at bytte rundt på Gasly og Albon, der ellers var nybegynder i Formel 1.

Det ser ud til at være det helt rigtige valg, da den unge Alex Albon allerede her i sit andet løb, var lige i hælene på Verstappen.

Red Bull kører i denne weekend, med en meget flad bagvinge, for at give dem så lav vindmodstand som muligt, til fordel for topfarten på den hurtige italienske bane.

Italiens Grand Prix 2019. Bagvingen hos Red Bull under den første frie træning. Ny opgradring af vingen til Monza.Italiens Grand Prix 2019. Bagvingen hos Red Bull under den første frie træning. Ny opgradring af vingen til Monza.
Copyright Bil Magasinet BMF1


"Det var faktisk ret sjovt at køre bilen med så lille en bagvinge," kom det fra Albon til BMF1 efter fredagens 2. træning, hvor han sluttede blot lige under 2,5 tiendedele sekund efter Verstappen.

"Vi havde ikke helt den topfart vi havde håbet på i forhold til Mercedes og Ferrari, men vi er tilfredse," tilføjede han.

"Med den lave downforce er bilen meget levende, men ikke svær at kører,2 sluttede han.

Lørdagens kvalifikation ser ud til at blive tør, mens der fortsat er meget stor usikkerhed om vejret på søndag når løbet skal afvikles.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP: 2. frie træning. Leclerc hurtigst Ferrari satser på topfart »