Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/9 2019			 klokken 10:09
			
				Mange danskere har det med at finde vej til Monza, hvor det sidste europæiske Formel 1 Grand Prix bliver afviklet for i år. 
Det giver også en sidste chance for at få lidt sol på kroppen, med mindre vejret vælger at skifte til det bedre igen, her i Danmark.
 Fredag  byder på lettere overskyet forhold, men uden meldinger om chancer for regn og behagelige 25 grader i luften. 
 Lørdag  er der ikke den store forandring. 26 grader og minimal chance for regn. Vinden skulle også være meget svag.
 Søndag  når vi skal se det spændende løb i Monza park, er der varsel om let regn fra morgenstunden, der dog skulle være overstået inden løbsstart. 
Temperaturerne starter i den lave ende med omkring 18 grader for at komme op til 24 grader omkring løbsstart.