Testdag 1, stillingen ved middagstid.

Det er frokosttid i Barcelona. Tid til at se på, hvordan de forskellige hold er kommet fra start, til årets første test. Ferrari ser skræmmende hurtige ud.

Red Bull RB15 . Copyright Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/2 2019 klokken 12:02

Vi bliver nød til at slå fast, at man ikke skal ligge for meget i de tider der bliver vist af holdene, her under de første test.

Men når det er sagt, så ser Ferrari skræmmende hurtige ud.

Med nye aerodynamiske regler, skulle bilerne i år, være en del langsommere end 2018 modellerne, især som følge af de store frontvinger.

Men allerede efter få timer på banen, har Ferrari sat en tid, der er markant hurtigere end den Daniel Ricciardo satte under første test i 2018.

Ricciardo kørte en omgang på 1:20.179, mens Sebastian Vettel allerede har sat en tid på blot 1:18.425, altså tæt på 2 sekunder hurtigere.

Samtidig er Vettel, den der har fået kørt flest omgange, i alt 51.

Næst-hurtigst er, lidt overraskende Max Verstappen i Red Bull raceren, der i år kører med Honda power. Hans tid er dog markant langsommere end Vettel, med en tid på 1:20.174, altså kun marginalt tidligere end Ricciardos bedste tid fra 18.

Bottas i Mercedes raceren, var tredie hurtigst, med en tid på 1:20.393, så blot et par tiendedele sekund efter Verstappen.

Hos HAAS var det Romain Grosjean der stod for arbejdet, hvor han blev noteret for en bedste tid på 1:21.500, som kun rakte til en placering som nummer 7, ud af de 9 hold der testede.

Positivt for HAAS var det, at det var Renault og Toro Rosso der var efter dem. Negativt var det, at Grosjean måtte parkere raceren på banen, efter at have problemer med trykket på benzin-systemet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alfa Romeo præsenteret Red Bull i den endelige bemaling »