Når de første vintertest begynder om kort tid, vil HAAS ikke, som sidste år, kunne skjule sig og få lov til at sætte super tider, uden at det vil blive bemærket som andet end et hold der prøver at skabe overskrifter. I år, er der ingen af de andre hold, der ikke vil tro deres resultater.
Men i år vil de også være langt mere i fokus, hvilket blandt andet også kan tilskrives deres nye titelsponsor Rich Energy, der har udtalt, at han forventer at de vil kunne slå Red Bull, både på banen og udenfor. At han måske er lidt af en drømmer, kan vi ikke komme udenom.
Rich HAAS
Copyright Haas F1
Det sværeste er dog, at få fulgt op på den vanvittige gode sæsonstart de fik, hvis vi lige ser bort fra at de ikke kunne skifte hjul på deres biler.
Vi skal næppe forvente, at se HAAS blandt de hurtigste fra sæsonstarten, selvom der er nye aero regler og vi nu ved, at HAAS faktisk er ret gode til at læse reglerne optimalt.
Men i år, vil Renault med en sulten Daniel Ricciardo, og Racing Point, med en lige så sulten Sergio Perez, være en seriøs udfordre til HAAS fra sæsonstarten.
Begge hold har styr på deres økonomi og Renault har klare ambitioner, om at komme helt tæt på Red Bull, måske tilmed forbi dem, efter de er skiftet til japansk power fra Honda.
Racing Point har bevist, at de med meget få midler, formår at lave en racer, der på en god dag, kan komme på podiet. En utrolig stærk sæsonafslutning beviste det, med al tydelighed.
Så HAAS får det hårdt i 2019, men det kan absolut ikke udelukkes, at de med deres nye smukke racer, igen vil kunne være med fremme og hvem ved, måske er det Red Bull Honda de vil slå i år.
Det er sådan Magnussen ønsker de andre skal se hans racer i år!
Copyright Haas F1
Hvis vi undgår sne, som udfordrede de første test sidste år, vil vi snart have det første praj, om HAAS kan gøre den svære kunst at forbedre sig igen i år.
Der er ingen tvivl om, at Kevin Magnussen og Romain Grosjean vil gøre alt hvad de kan, og især at franskmanden vil gøre alt hvad han kan, for ikke at komme så skidt fra start i år, som han gjorde sidste år, hvilket allerede vil hjælpe holdet godt på vej mod deres mål om at slutte som det 5. bedste hold.