Williams optimistiske

Efter en helt igennem forfærdelig sæson, ser Williams nu frem til at komme stærkt igen i 2019. ”Vi har allerede gennemført vores fornyelsesproces!”

Paddy Lowe . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/12 2018 klokken 09:12

Inden 2018 sæsonen, tiltrådte Paddy Lowe stillingen som teknisk direktør og medejer af Williams Formel 1 holdet. Men det var ikke lige den start han fik, som de fleste havde forventet.

De havde lavet nogle store designfejl på 2018 raceren, som blev opdaget for sent og som de uerfarne kørere, Lance Stroll og Sergio Sirotkin, ikke formåede at hjælpe til at få rettet op på.

Robert Kubica blev sat på sidelinjen, som udvikling og reservekører, men selvom han er en erfaren Herre, kunne han ikke få rettet op på den ringe bil, hurtigt nok til at få dem væk fra bunden.

Kubica i Williams klæderKubica i Williams klæder
Copyright Williams F1


I 2019 vil Kubica få et rigtigt sæde hos Williams, hvilket giver ham markant mere tid i bilen og større chance for at sikre at bilen bliver udviklet i den rigtige retning.

Paddy Lowe er da også sikker på, at vi vil se et helt nyt Williams hold i 2019, efter de har fået vendt skuden og, ifølge ham, allerede er godt på vej til at komme med en markant bedre bil.

”2018 var et ekstremt vanskeligt år for os, det er der ingen tvivl om, men det gode ved det er, at vi har gode folk omkring os, som har anerkendt hvad vi har gjort forkert og som arbejder hårdt på at løse dem,” kom det fra Lowe.

”Jeg ved at vi vil gøre det bedre i 2019 og vi har allerede fået vendt skuden,” tilføjede han.

Der er mange forandringer i gang hos Williams. En af dem hænger sammen med at deres performance chef, Rob Smedley, har valgt at stoppe for at holde en pause fra sporten.

Om Smedleys afgang er godt eller dårligt for holdet, må tiden vise, men Williams har nok behov for friske øjne, uanset hvor stor erfaring Smedley tager med sig.

”Vores sidste sejer var helt tilbage i 2012, da Pastor Maldonado vandt i Spanien, men inden da, skal vi helt tilbage til 2004, hvilket er meget lang tid siden, så det er ikke nyt for os, at kæmpe for at komme tilbage,” kom det fra Smedley.

”Vi kommer ikke til at vinde løb i 2019, men vi bestræber os på, at komme tilbage til den øverste del af feltet igen, hvor vi mener vi hører hjemme,” sluttede han..

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mclaren-kørerne vil have Alonso som testkører Racing Point afslører 2019-model i februar »