Force India forventer stærkt løb i USA

Racingpoint Force India har siden sommerferien, hvor de fik nye ejere, været det absolut hurtigste hold, efter de tre top hold. Det forventer det at de kan fortsætte med at være i USA.

Force India . Copyright Force Inda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/10 2018 klokken 09:10

Sæsonen startede med, at HAAS viste sig pludselig at være det hurtigste midterhold, noget der fik blandt andet McLaren til at sætte spørgsmålstegn ved deres design og påstå at de havde fået lige lovligt meget hjælp af Ferrari.

Men nu ser det ud til, at det ikke længere er HAAS der er "best of the rest", men derimod Force India, der efter en seriøs pengeindsprøjtning, virkelig har vist styrke.

I forbindelse med salget af holdet, fik de frataget alle deres point i konstruktør mesterskabet, hvilket betyder at det lige nu, er Renault der indtager 4. pladsen. Denne placering er de dog meget truet på, af HAAS der over de seneste løb, har performet væsentligt bedre end Renault.

Kun 8 point adskiller Renault og HAAS, mens der er noget længere op for Force India.

Force India har dog en klar målsætning om, at de vil sikre sig 6. pladsen i år, men 5. pladsen er heller ikke umulig at nå for dem, med den fart de har vist.

Perez melder også ud, her op til USA's Formel 1 Grand Prix, at han og holdet er sikre på, at de har en meget stærk bil til banen i Austin og at de forventer at tage derfra med mange gode point, inden han skal kører sit hjemmebane Grand Prix i Mexico.

"Vores bil er i rigtig god balance og banen i Austin, er virkelig dejlig at kører på," kom det fra Perez.

"Første sving er ret vanskeligt når man skal finde det helt rigtige bremsepunkt, men når bilen er i god balance som vores, er det noget nemmere," tilføjede han.

"At løbet her, nærmest føles som hjemmebane, med de mange mexicanske tilskuere der kommer, gør det kun endnu bedre for mig at kører her," sluttede han.

Det er vigtigt for Force India, at de to kørere ikke kollidere igen, hvilket der ikke er nogen tvivl om, at de også har fået streng besked om at undlade. Men Ocon, der er uden et sæde for næste sæson, er presset for at vise gode resultater, hvilket kan få ham til at tage unødig mange chancer, hvilket kan ende med at koste ham dyrt.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Video: Nyt mobilt F1 spil - frigives torsdag! Ferrari har klaget over Mercedes »