Ferrari tager kæmpe skridt frem.

2018 skal være året hvor Ferrari igen sikre sig verdensmesterskabet, intet mindre, hvis du spørger Ferrari præsident Sergio Marchionne. Og de er angiveligt godt på vej med vinderbilen.

Bahrains Grand Prix 2017 - Ferrari pitstop . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/12 2017 klokken 08:12

2017 sæsonen startede fantastisk for Ferrari.
De havde, om nogen, forstået at få det optimale ud af de nye aerodynamiske ragler, samtidig med at deres motor, nu næsten var på højde med Mercedes.

Men som sæsonen skred frem, viste den tyske udviklingsmaskine hos Mercedes sig at være stærkere, hvilket betød at Mercedes endnu engang kunne stikke af med begge mesterskaber.

Men det skal være slut nu, ifølge Ferrari præsident Sergio Marchionne.

"Hvis man ser på, hvor vi startede sidste år, har vi allerede nu, taget et gigantisk skridt frem," udtaler Marchionne til holdets egen hjemmeside.

"Når det er sagt, var den anden halvdel af 2017, ... karakter-opbyggende. Vi lærte meget over de sidste 6 måneder, hvor vi forsøgte at bevæge so frem, samt at vi ændrede en del på organisationen i august."

"Jeg har fuld tiltro til, at det set-up vi har nu, med Maurizio Arivabene som hold chef og Mattia Binotto som teknisk chef, vil være i stand til at fremstille noget helt fantastisk," tilføjede han.

Maurizio Arivabene og Sebastian Vettel
Copyright Ferrari


"Vi tror virkelig på, at vi kunne gøre så meget mere, men fik det ikke opfyldt i 2017, hvorfor vi har ændret p nogle ting, som vi allerede nu kan se resultaterne af."

"Det vigtige er, at vi starter 2018 med alt den ekspertise og de rigtige eksperter, og en organisationen der er mere strømlignet."

"Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil være mere konkurrencedygtige i 2018," kom det uddybende fra Marchionne.



OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel: Mit værste og bedste minde fra 2017 Ferrari har sat dato for præsentationen af 2018 ra »