Lewis har det nemmest

Lewis Hamilton har den nemmeste opgave af de to Mercedes-kørere, som skal afgøre VM-titlen mellem sig i weekenden.

Lewis Hamilton og Nico Rosberg. . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 23/11 2016 klokken 16:11

På søndag sker det som vi alle har ventet på, lige siden sæsonen gik i gang tilbage i marts. Vi skal nemlig have fundet ud af, hvem der kan kalde sig Formel 1-verdensmester 2016. Lige nu tegner det til, at det bliver Nico Rosberg, fordi tyskeren har de klart bedste kort på hånden. Rosbergs problem er bare at hans nærmeste konkurrent er Lewis Hamilton, som ikke går meget op i det med kort. Briten kæmper derimod til det sidste i håb om, at nappe sin tredje titel i træk.

Lewis Hamilton nappede VM-titlen i Abu Dhabi tilbage i 2014, mon han gentager succesen på søndag?
Copyright Mercedes AMG


Den forsvarende verdensmester er dog i den situation, at han ikke kan afgøre sin egen skæbne. Hvis Hamilton vinder og Rosberg slutter som nummer to eller tre, bliver tyskeren verdensmester. Derfor skulle man tro, at Nico Rosberg står i den nemmeste situation, men sådan er det ikke, hvis man spørger Red Bulls Christian Horner. Han mener nemlig at Rosberg har alt at tabe, mens Hamilton har alt, at vinde.

"Man kommer ikke uden om, at Nico Rosberg har alt at tabe. Normalt er en top tre et nemt resultat for Mercedes, men der er bare så mange mekaniske ting, som kan gå galt. Derfor kommer han sikkert til at være på mærkerne hele tiden, så han kan undgå uheld. Derfor har Lewis Hamilton det faktisk ret nemt, fordi han kommer fra baghjul og kan overraske," lyder det fra Horner.

Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool


Vi kommer ikke uden om, at det bliver rigtig spændende på søndag, men det er faktisk ikke første gang de to Mercedes-kørere har været i mesterskabs-duel til det sidste løb. Tilbage i 2014 vandt Lewis Hamilton mesterskabet til det sidste løb i Abu Dhabi, ved at snuppe sejren, mens Nico Rosberg kun blev nummer 14. Den gang førte Lewis Hamilton med 17 point inden sidste løb, men grundet dobbelt point i finale løbet var titelkampen altså fortsat helt åben. Hamiltons første VM-titel i 2008 blev i øvrigt også vundet i sæsonens sidste løb, så briten har prøvet den her situation et par gange før.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canada bekræftet Renault tror på Palmer »