BREAKING: Michelin vil tilbage

Michelin har netop annonceret, at de er klar til at komme tilbage til Formel 1, under visse betingelser naturligvis!

Pirelli dæk . Copyright Pirelli

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/6 2015 klokken 20:06

Michelin vil tilbage til Formel 1!

I et Tweet fra Michelin, med #drivetothemaxtire og #totalperformance, annoncerer de, at de har ansøgt FIA om at komme tilbage til Formel 1.

Men det er naturligvis ikke uden betingelser.

Hvis Michelin atter skal blive en del af Formel 1, skal det være med 18" lavprofildæk, naturligvis, som de selv skriver.

Den tidligere Formel 1 kører, Mark Webber, er en af dem, der bakker op om forslaget.

"Grunden til at vi har indsendt vores forslag, er at vi er ret skuffede, især omkring hvor Formel 1 er i dag med dækkene," udtalte Michelins Motorsport direktør Pascal Couasnon.

"Hvis vi skal slippe godt fra sådan en udtalelse, bliver vi nødt til at vise at vi vil gøre noget ved det".

"Så det giver mening for mig, at sige at vi har nogle ideer, så lad os fremsætte dem, så må vi jo se om de er interesseret", slutter Couasnon.

Så nu bliver det spændende at hører hvad FIA siger til deres forslag.

Pirellis 18" forsøgsdæk

Copyright Ferrari Media

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas F1: Vi er ikke i tvivl Williams tror på succes i Østrig »