Brasiliens GP: Kvalifikation

Formel 1-feltet er taget til Brasillien for at køre på den yderst populære og legendariske bane Interlagos. Her er højdepunkterne fra kvalifikationen til søndagens Grand Prix.

Brasiliens Grand Prix 2018 . Copyright Racing Point Force India

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 4/11 2023 klokken 13:11

Formel 1-feltet er taget til Brasilien for at give den gas på den legendariske Interlagos-bane.

Banen er med sine 4,309 km og 15 sving en af de kortere på kalenderen, hvilket gør, at feltet bliver endnu mere tæt i den her weekend.

Den første og eneste frie træning er overstået, og det blev en noget rodet affære, der ikke rigtig indikerede styrkeforholdet mellem kørerne, der ikke hedder Verstappen.

Dækkene til weekendens festligheder er de hårde C2-dæk fra Pirelli, medium C3, og bløde C4-dæk. Så det er i den blødere ende af spektret.

Der er 30 grader i luften i starten af kvalifikationen og 40 grader på asfalten. Der er ikke udsigt til regn, chancen er 50%, men der er drypvise byger omkring banen. Det skal dog nok ændre sig senere i sessionen.

Der er en forsinkelse. Der var nogle punkteringer i den første frie træning. Alpine sagde bl.a., at der sad en skrue fast i dækket.

Der er fundet flere søm og skruer ude på asfalten, så FIA bad promotoren gennemgå banen for søm og skruer.


Q1:
Der er heftig aktivitet for at komme ud på banen. Så der er lang kø, inden lamperne skifter fra rød til grøn.

Piastri åbner ballet i McLaren-raceren, et team der også er store forventninger til den her weekend. Man kunne se på grafikken tidligere, at teamet er blevet næsten et sekund hurtigere siden sæsonstarten.

Modsat i træningen så starter alle kørerne på softdækket.

Ferrari får en skidt start. De er næsten et sekund langsommere end Norris i front.

Magnussen overrasker dog ved at være P4. Det ændrer sig dog hurtigt, efterhånden som de andre får sat en tid.

Verstappen melder over radioen, at hans racer hopper rundt som en kænguru, ligesom den gjorde i Mexico. Et kæmpe problem, da bilen er i parc ferme, og teamet derfor ikke må foretaget større udskiftninger/justeringer.

Mercedes kører langsomt ud af pitudkørslen. Han skaber plads, så han kan få en fri omgang. Det overrasker Gasly, der er tæt på at brage ind i Hamilton.

Der går dog ikke lang tid, så vender Ferrarierne fiasko til succes, og Leclerc kører sig helt i front.

Perez bøvler også med sin racer, den virker meget urolig.

Russell sniger sig ind foran Leclerc lige til sidst og napper P1. Verstappen kommer også foran, så det hedder Russell, Verstappen og Leclerc i front.

Tsunoda, Ricciardo, Bottas, Sargeant og Zhou er ude efter den første kvalifikationsrunde.

Q2:
Indtil videre er det kun blevet til få dryp. Sidste år satte Magnussen jo pole under våde forhold, så mon ikke Magnussen og Steiner sidder og krydser alt, hvad de har.

Interesant nok, så er der heftig aktivitet fra alle kørerne fra start, undtagen Haas-drengene, hvilket kan skyldes, at alle de andre frygter regnvejret.

Haas-drengene er blevet i pitten. Et gæt kan være, de afventer, at de andre har sat en tid, og der så vil være mindre trafik, når de to skal sætte deres omgang. Hvilket passer fint med, at Haas kører ud efter 5 min, efter de
andre har sat en tid og kører i pit.

Hamilton får at vide over radioen, at banetemperaturen falder. Hamilton får også en stor overstyring, men han når at redde raceren. Det koster dog nok den tiendedel, der er op til top to.

Albon får slettet sin tid. Han overskred baneafgrænsningen nede i sving fire.

Magnussen melder over radioen, at han havde en episode med en Ferrari i sving syv.

Norris slutter i front. Verstappen og Perez er lige i hælene med under to tiendele efter.

Helt vildt er det faktisk, at top 10 er indenfor 3,5 tiendedele.

Hülkenberg, Ocon, Gasly, Magnussen og Albon er ude af den her session.

Q3:
Sessionen starter lidt senere. Der kommer et regnskyl nærmere, så de har travlt med at komme ud. De holder i kø hele vejen ned af pitlane.
Der er helt mørkt på himlen, så det kan betyde alt med en enkelt placering i rækken af parkerede biler i pitten.

Leclerc får at vide, at regn er forventet syv minutter inde i sessionen.

Hamilton kører ikke særlig hurtigt ud, da de grønne lamper tænder. Han prøver at skabe et hul.

Himlen er helt sort, der er et kæmpe uvejr med destination hen mod banen.
Alonso melder over radioen, at det er nat. Der er også helt mørkt!

Race Control melder også, at der er ændringer i vejrforholdene, hvilket er meget tydeligt. Det ligner nærmest dommedagsagtig forhold, der nærmer sig banen.

Gult flag. Piastri kører af banen og får ikke sat sin tid. Ferrari gentager samme stunt, har dog nået at sætte en tid. Leclerc melder over radioen, det føles som om, der er regn.
Problemet er bare, der er ikke noget regn. Det kan være derfor, de ikke havde noget greb og kørte af banen kort forinden.

Der er rødt flag med fire minutter igen. Det er sikkert fordi, lægehelikopteren ikke må lette under disse forhold.

Verstappen napper pole position med Leclerc lige i hælene. Mere overraskende er det, at Stroll slutter P3. Og Alonso er P4. Så det er flotte resultater for det hårdt prøvede team, der startede sæsonen i fronten af feltet.

Du kan se tiderne fra kvalifikationen her:

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:10.727 18
2. Charles Leclerc Ferrari
S
1:11.021 18
3. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
S
1:11.344 16
4. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
S
1:11.387 18
5. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:11.469 21
6. George Russell Mercedes AMG
S
1:11.590 21
7. Lando Norris McLaren
S
1:11.987 13
8. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:11.989 20
9. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:12.321 17
10. Oscar Piastri McLaren
S
0:00.000 15
Udelukket efter perioden
11. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
S
1:10.547 15
12. Esteban Ocon Alpine F1
S
1:10.562 15
13. Pierre Gasly Alpine F1
S
1:10.567 14
14. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:10.723 15
15. Alexander Albon Williams
S
1:10.840 15
16. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:10.837 9
17. Daniel Ricciardo Scuderia AlphaTauri
S
1:10.843 6
19. Logan Sargeant Williams
S
1:11.035 9
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brasiliens GP: 1. frie træning Brasiliens GP: Sprint shootout »