Aston Martin fuldt ind i Formel 1

Mens Porsche barsler med tanken om at komme tilbage til Formel 1, har Aston Martin nu taget skridtet fuldt ud og vil være at finde på gridden i 2018.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/9 2017 klokken 12:09

Aston Martin-navnet har prydet Red Bull-racerne i næsten to sæsoner, men kun med et lille logo på fronten.

Det bliver anderledes i 2018, hvor Aston Martin vil blive holdets titelsponsor, samtidig med at Red Bull vil blive omdøbt til Aston Martin Red Bull Racing.

Aston Martin og Red Bull har sammen udviklet, den nye Aston Martin hyperbil Valkyrie og den nye branding af holdet, skal ses som en direkte udleder af dette samarbejde.

Christian Horner melder ud, at det nye endnu tættere samarbejde med Aston Martin, vil være med til at styrke holdet yderligere.

"Vi vil få 100 nye medarbejdere fra Aston Martin over til os, hvilket vil være med til at gøre vores samarbejde endnu stærkere," kom det fra ham.

"Vi ser et stort potentiale i udviklingen og glæder os meget til det nye stærkere samarbejde."

Det tættere samarbejde er også en del af arbejdet på, at sikre Red Bull holdet en ny motorleverandør efter næste sæson, hvor Renault har meldt ud, at de ikke længere vil levere motorer til det stærke hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvem sikrer sig det andet sæde hos Williams? Ericsson på vej ud? »