Alonso skal starte sidst

Men så får han til gengæld også en helt ny motor at lege med.

Fernando Alonso. . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/9 2016 klokken 11:09

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det ellers så hæderkronede McLaren team har sine problemer og det har de haft i snart fire sæsoner. Der er dog fremgang at spore, fordi i denne sæson har de scoret flere point end, de gjorde i 2015, ja de har faktisk hentet dobbelt så mange point i denne sæson, som de gjorde i hele 2015. Den fremgang er dog ikke nok for det britiske team, de vil nemlig kæmpe med om VM-titlerne igen og derfor er deres motorleverandør Honda, da også i fuld gang med at udvikle en bedre og mere holdbar motor.

Fernando Alonso.
Copyright McLaren Media


Nu har de så sådan en motor klar og den kommer Fernando Alonso til at køre med, når det går løs med det malaysiske grand prix fra i morgen. I følge Honda selv, så har den nye motor fået opdateret følgende enheder, forbrændingsmotoren, turboladeren, MGU-H-enheden samt alle dele der har med det elektriske i motoren at gøre. Det er naturligvis godt for McLaren-Honda at få testet en ny og opdateret motor, men der er bare lige en lille negativ detalje ved det hele.

Fernando Alonso.
Copyright McLaren Media


Fernando Alonso har nemlig opbrugt alle hans lovlige motor/del skift, så spanieren står til en ordentlig placeringsstraf til det malaysiske grand prix. Den tidligere verdensmester er nemlig blevet tildelt 30 strafplaceringer, hvilket betyder at han højest sandsynligt skal starte sidst i løbet på søndag. Der kan dog fortsat nå at komme nogen som får endnu flere strafplaceringer, men ind til det sker, så skal Fernando Alonso altså starte sidst.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Stående regn-starter er tilbage Sainz er ikke skuffet »